Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teknisk servicemedarbejder til Herlev Skøjtehal

I Herlev Kommune elsker vi sport og at kunne give borgerne de bedste muligheder for at være idrætsaktive, blandt andet i vores skøjtehaller. Herlev har en årelang og stærk tradition for skøjteløb og udvidede med en ekstra træningsskøjtehal sidste år.

Herlev Idrætscenter varetager driften af byens skøjtehaller, både den eksisterende og den nye træningsskøjtehal. Til at indgå i det team på i alt fem medarbejdere, som servicerer skøjtehallernes brugere og vedligeholder faciliteterne, søger vi en ny medarbejder. Er du god til at samarbejde, til at tage fat og med erfaring fra området, er du måske vores nye kollega.

Teamet er en del Herlev Idrætscenter, som også varetager driften af Herlev Kommunes indendørs og udendørs idrætsanlæg og består af 35 medarbejdere plus et større antal vikarer.

I Herlev Idrætscenter arbejdes der aktivt på ikke bare at stille idrætsfaciliteter til rådighed for borgerne, men også på at give byens borgere gode idrætsoplevelser. Det betyder, at vi ser os selv som ’gode værter’ for brugerne. Vi tager ansvar for, at vores ’gæster’ møder hjælpsomme og imødekommende medarbejdere på samtlige idrætsanlæg.


Om stillingen:
Det primære tjenestested er Herlev Skøjtehal og Træningsskøjtehallen. De to skøjtehaller er placeret i forlængelse af hinanden og på et idrætsareal, der også består af bl.a. Herlev Hallerne og Herlev Stadion, Tvedvangen 198, 2730 Herlev.

For begge de to skøjtehaller gælder, at de er sæsonåbne, men at der uden for den almindelige skøjtesæson foretages større reparations- og vedligeholdelsesopgaver. Det er nødvendigt, da både et professionelt ishockeyhold, en stor ishockeyklub og en kunstskøjteforening har istid på skøjteanlægget. Desuden bruger mange borgere skøjtehallen til at stå på skøjter i den offentlige skøjtetid.

I skøjtesæsonen er det afgørende, at du indgår aktivt i Herlev Idrætscenters mål om at skabe positive og attraktive miljøer for Herlevs idrætsaktive borgere. Heri ligger, at du har en samarbejdsrettet og servicerende tilgang til dit arbejde og til både kolleger og brugere.

Vi søger en medarbejder som:
 

  • Har kendskab til og erfaring med at servicere og betjene brugere på et idrætsanlæg, gerne fra en skøjtehal
  • Har erfaring med at føre opsyn og være i direkte kontakt med brugere, herunder i den offentlige skøjtetid
  • Har teknisk snilde og kunnen samt erfaring med at gå til hånde, med både værktøj og rengøringsudstyr
  • Har erfaring med at planlægge og koordinere opgaver samt samarbejde
  • Kan køre isbil, om end dette ikke er et krav
     
Vi forventer, at du:
 
  • Tager ansvar for både egne arbejdsopgaver og overordnede målsætninger om at skabe godt klima blandt brugere og kolleger
  • Er serviceminded og god til omgås mennesker på en venlig og hjælpsom, men også, når det er nødvendigt, på en klar og forståelig måde
  • Evner at holde hovedet koldt i travle og pressede situationer
  • Trives med skiftende arbejdstider og både dag-, aften- og weekendarbejde
  • Kan og vil byde ind med idéer til forbedringer
     
Vi tilbyder:
 
  • Et spændende og afvekslende job i et idrætsligt miljø
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på dit arbejdsområde
  • Godt kollegialt arbejdsklima med jævnbyrdig tone og højt til loftet
  • Mange aktive og engagerede samarbejdspartnere

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Lønnen aftales efter principperne om Ny løn.
Dækning af vagterne i skøjtehallens åbningstid indebærer skiftende arbejdstider og weekendvagter.
Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2020 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er søndag d. 26. juli 2020, kl. 16.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 31.

Få mere at vide
Du kan læse mere om kommunen og Idrætsområdet på www.herlev.dk samt goherlev.dk/skoejtehal.
Du er meget velkommen til at kontakte Driftsleder Jens Sillemann på tlf. 44 52 58 45 eller jens.sillemann@herlev.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.