Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teknisk Tilbudsgiver

Teknisk Tilbudsgiver

Vil du være en del af et team, hvor vi bestræber os på at yde Danmarks bedste kundebetjening?  

ASSA ABLOY Entrance Systems er Danmarks førende leverandør af automatiske indgangs- og udgangspartier, samt industrielle docking- og portløsninger. 

Hos ASSA ABLOY tror vi på, at en fælles indsats og et velfungerende teamwork, er kernen til en god arbejdsplads og sund forretning. Derfor forventer vi at vores kommende kollega har gode samarbejdsevner. 

Med reference til Back Office Manager kommer du til at indgå i et team med god muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du kommer til at udarbejde tilbud, løsninger, kalkuleringer samt opfølgninger på de fremsendte tilbud til kunderne. Det er derfor vigtigt, at du udover at være en dygtig og kompetent salgsassistent også har en teknisk forståelse og forholdsvis hurtigt kan tilegne dig indsigt i ASSA ABLOY ENTRANCE SYSTEMS produkter.

Arbejdsopgaver

  • Ansvarlig for indkomne informationer og forespørgsler fra teknikerne
  • Udarbejde kalkulationer og tilbud
  • Opfølgning på tilbud
  • Daglig dialog med serviceteknikerne ude i ”marken”
  • Udarbejdelse af salgsstatistikker og rapporteringer
  • Diverse ad hoc opgaver

Teknisk kompetent med kommerciel tilgang
Det forventes, at du har en relevant baggrund fra lignende stilling og meget gerne inden for byggebranchen. Du har et naturligt flair for IT og behersker dansk og engelsk på et højt niveau både skriftlig og mundtlig.

Du er kommerciel i din tilgang og sætter en ære i at levere kvalitet. Robusthed er en del af din personlighed samtidig med, at du er handlings- og resultatorienteret.

Du bidrager med positiv og god energi til de nuværende medarbejdere, og personligt er du udadvendt, imødekommende og tillidsvækkende i din adfærd. En stærk personlighed med høj teknisk interesse, som evner at sætte sig ind i komplekse problemstillinger.

Du tilbydes et selvstændigt job i en international virksomhed i udvikling og kolleger som skaber resultater sammen. Derudover bliver du en del af et godt arbejdsmiljø, hvor initiativ og medansvarsfølelse er i fokus.

 

Vi indkalder løbende til samtaler men ansøgningsfristen er fredag d. 10. juli 2020. 


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Back Office og technical Manager Benny Madsen tlf. 26206059 eller HR Manager Kim Jakobsen på tlf. 60330905.

  


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.