Tele Hjerte, et udviklingsprojekt der skal forbedre hverdagen for borgere med hjertesvigt

Er du nysgerrig, kreativ, udadvendt og ser muligheder frem for begrænsninger?
Så er det måske dig, vi mangler til at arbejde i det tværsektorielle område med Tele Hjertesvigt.

Med inspiration fra TeleKOL projektet, skal vi fortsætte digitalisering i sundhedsvæsnet med at udvikle tilbud om hjemmemonitorering til borgere med hjertesvigt. Det er en opgave, der forventes at skulle løftes af alle regioner og kommuner, med national projektstart fra 2022. Inden da, er der en del indledende opgaver, der skal løses, derfor søger vi en ny kollega, der kan og har kompetencer, mod og vilje til at stå i orkanen øje, når dette projekt skal rulles ud.

Dine arbejdsopgaver:
Region Sjælland har de sidste 5 år arbejdet med implementeringen af TeleKOL, og her taler vi ikke om den tekniske implementering. Det har været at bidrage til, at alle de involverede organisationer nu er klar til at levere hjemmemonitorering til borgere med svær KOL. Sundhedsfagligt grundlag, kompetenceudvikling og arbejdsgange internt og eksternt har været nogle af opgaverne. Dele af det er allerede klart til at kunne genbruges, når vi udvider tilbuddet til også at omfatte borgere med hjertesvigt, andet skal udvikles fra bunden.

Vi søger derfor en medarbejder, der har et stort kendskab til det kardiologiske speciale, men som også har blik for og gerne lang erfaring med, det administrative og organisatoriske arbejde, der skal sætte rammer og retning, sådan at indsatsen bliver et godt tilbud til borgere med hjertesvigt.

Om Borger og specialistrådgivning i Det nære Sundhedsvæsen, E-hospitalet:
Stillingen er placeret i funktionsområdet for Borger og Specialistrådgivning. Et område der også rummer Corona Call Center, Aktiv Patient støtte og ikke mindst vores specialistrådgivning. En regional funktion der er samlet i vores E-hospital. Vi arbejder på tværs af sektorerne og altid med slutbrugerne i centrum.

Dataunderstøttelse i indsatserne og systematiske forbedringsmetoder er grundlæggende værktøjer, som vi udvikler og bliver udviklet af. Vi synes selv, det er rigtigt spændende, og vi brænder for det, vi laver.

Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen. Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder.

Vi kan tilbyde:

  • Et udviklingsprojektmiljø, som samarbejder med primær- og, sekundær sektor
  • Et sted med plads til oplæring, refleksion og ideer
  • Et lærerigt og spændende job
  • Bred kontaktflade og netværk

Vi forventer af dig:

  • At du har sundhedsfaglig professionsuddannelse, suppleret med en akademisk overbygning
  • At du har mindst 2 års erfaring fra det kardiologiske speciale, gerne kardiologisk efteruddannelse
  • At du har erfaring med projektarbejde, og meget gerne selv har haft projektledelsen
  • At du er imødekommende og god til at skabe relationer og netværk
  • At du kan arbejde tværfagligt og kender til organisering i primær og sekundær sundhedssektor

Dine personlige kompetencer ser vi som:

  • Ser samarbejde som én af dine vigtigste kompetencer
  • At du kan planlægge din tid i forhold til projektets samlede arbejdsopgaver
  • At du er innovativ og udviklingsorienteret i processen
  • Har overblik og evnen til at jonglere med flere bolde samtidig
  • Er informativ – mundtlig som skriftlig

Yderligere information og ansøgning
Hvis du har spørgsmål og gerne vil vide mere om jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte funktionschef Anne Dalhoff Pedersen på adap@regionsjaelland.dk eller mobiltelefon 51 33 91 27 eller dagligleder af Kompetencecenter for lungesygdom Marianne Neerup-Andersen på 93 56 61 52.

Ansættelsen er fuldtid 3 år fra 1. december 2020.

Ansøgningsfrist er søndag den 20. september 2020.
1. ansættelsessamtale forventes afholdt tirsdag den 29. september 2020 i E hospitalet , Herlufsvænge 14, 4700 Næstved.

Ansøgningen og bilag sendes elektronisk via nedenstående joblink.
Sammen med din ansøgning og CV bedes du vedhæfte relevante uddannelsesbeviser.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.