Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Terapifaglig vejleder på plejehjem til Center for Genoptræning Vanløse

Er du en reflekteret fysio- eller ergoterapeut med en stærk faglig profil indenfor gerontologi og sundhedsfremme? Brænder du for faglig udvikling og kvalitet? Trives du med vejlederrollen, og vil du være med til at stå i spidsen for at udvikle og styrke genoptræningen og rehabiliteringsindsatsen for borgere, der bor på plejehjem?

Center for Genoptræning Vanløse søger en terapifaglig vejleder til genoptræning og rehabilitering på plejehjem pr. 1. juni 2021.

Center for Genoptræning Vanløse er faglig ansvarlig for genoptræning på områdets ni plejehjem, hvoraf centret har kontrakt med fem af de ni plejehjem. De resterende plejehjem har egne fysio- og ergoterapeuter ansat, hvem du også er faglig vejleder for. Det er derfor vigtigt, at du har et godt overblik og trives med udvikling og implementering.

Center for Genoptræning Vanløse er et af fem genoptræningscenter i Kommunen med hver deres terapifaglige vejleder på plejehjem. Du vil derfor indgå et sparringsfællesskab med de andre terapifaglige vejledere.

Som en del af dine opgaver vil du selv have et ben i driften svarende til to hele dage fast på et af de fem plejehjem, som vi har kontrakt med. De resterende dage bruges på vejlederopgaven.

Dine hovedopgaver vil være:

  • at udvikle og sikre kvaliteten i genoptræningen på lokalområdets ni plejehjem
  • praksisnær vejledning, herunder introduktion og sidemandsoplæring af terapeuterne på lokalområdets ni plejehjem
  • at opsøge, formidle og implementere eksisterende og ny viden indenfor genoptræning og rehabilitering
  • at indgå som sparringspartner på konkrete genoptræningsforløb på plejehjemmene, deltage i tværfaglige konferencer samt sikre koordinering og samarbejde på tværs af kommunens plejehjem 
  • at koordinere og udarbejde audit ift. §86,1 på plejehjemmene
  • samarbejde med de terapifaglige vejledere i de resterende fire lokalområder i kommunen
  • terapeutfaglig udredning ved indflytning
  • terapeutfaglig udredning af genoptræningsbehov
  • genoptræningsforløb efter Service og Sundhedsloven
  • ansøgning og tilpasning af mobilitetshjælpemidler

Vi forventer, at du er en fagligt velfunderet ergo- eller fysioterapeut med minimun 2 års erfaring indenfor det geriatriske/gerontologiske speciale.

Vi forventer også, at du har gode evner indenfor samarbejde, kommunikation og formidling og gerne erfaring med kvalitetsudvikling og projektarbejde.

Du skal kunne samarbejde med mange forskellige interessenter herunder forstandere, konsulenter og plejehjemspersonale. Det er derfor vigtigt, at du har pædagogisk indsigt og gode kommunikative evner.

Vi tilbyder et selvstændigt og udfordrende job, som du vil være med til at udvikle og præge. Det vil være et job med stor kontaktflade og med mange alsidige arbejdsopgaver. Som terapifaglig vejleder vil du have et tæt samarbejde med teamlederen. Vi tilbyder en sjov og dynamisk arbejdsplads med stort fokus på trivsel og faglig udvikling, hvor kollegaerne sætter stor pris på at have det sjovt sammen.

Du vil fysisk være placeret i Center for Genoptræning Vanløse.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer/ugentligt, løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Mere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Mia Klint Larsen på 3530 2599 eller 2011 3710.

Søg via nedenstående link senest fredag den 9. april 2021
Der er planlagt ansættelsessamtaler den 23. april 2021.


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.