Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Test Manager

Effektiv Rekruttering søger for Cambio Healthcare Systems A/S

Test Manager

Vi søger en Test Manager, som kan løfte en væsentlig del af at kvalitetssikre og teste den IT-løsning, som er Cambio’s hovedleverance til det danske marked.

I samarbejde med dygtige og engagerede projektledere, arkitekter og udviklere får du ansvaret for de non-funktionelle tests og for koordinering og optimering af testopgaven.

Din reference er til Cambio's Program Test Manager.

Ansvar og Opgaver

Som Test Manager får du ansvaret for at planlægge og gennemføre test af løsningen specifikt relateret til områder som skalerbarhed, performance, stabilitet, tilgængelighed, sikkerhed og fail-over, recovery, dokumentation etc.

I samarbejde med Program Test Manageren etableres, sammen med kunden, en fælles teststrategi for hele programmet. Her er dit bidrag din viden og erfaring med de non-funktionelle test fra lignende programmer/projekter.

Dine primære arbejdsopgaver er planlægning samt udarbejde og gennemføre testplaner for non-funktionelle tests og prioritere opgaverne sammen med projektledelse og kunder. Du har ansvaret for at sikre at kvaliteten i løsningen er på et tilfredsstillende niveau gennem alle prøver, at udarbejde og formidle information om kvalitet og godkendelser samt følge op på planer og fremdrift. Du rapporterer dette enkelt og overbevisende.

Kompetencer

Du har en mellemlang eller længere teknisk uddannelse som datalog eller ingeniør kombineret med en ISTQB certificering. Du har mindst 5 års erfaring som Test Manager fra test af tilsvarende it-systemer.

Du har evnen til at lede, vejlede og motivere andre, og du kan holde hovedet koldt i en travl hverdag i et hektisk miljø med ufravigelige tidsfrister.

Motivation

Motiveres du af at arbejde i en virksomhed, som er præget af ønsket om at gøre en virkelig forskel. Motiveres du af at arbejde sammen med dygtige kolleger, hvor det vægtes højt, at alle har det godt. Motiveres du tillige af et job i en virksomhed, som er helt afgørende for at sundhedssektoren har mulighed for at opnå mange af sine mål i fremtiden - Så send os en ansøgning.

Du vil få afgørende indflydelse på projektet, og du vil blive støttet af en kompetent og tillidsfuld ledelse. Løbende videreuddannelse m.m. er højt på dagsordenen.

Løn

Løn m.m. vil blive forhandlet på et attraktivt niveau, der modsvarer stillingens krav og betydning.

Ansøgning

Effektiv Rekruttering bistår Cambio Healthcare Systems A/S ved denne rekruttering. Effektiv Rekruttering vil ikke videregive den enkelte kandidats identitet uden forudgående aftale. For yderligere informationer om stillingen er du velkommen til at kontakte John Holck, e-mail jh@erhr.dk, tlf. 24248086 eller Palle Hansen, e-mail ph@erhr.dk, tlf. 21297194 for yderligere information.

Fremsend venligst ansøgning og CV via vores online ansøgningsformular i højre side.

Ansøgningerne behandles løbende og tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Ansøgningsfrist: SNAREST MULIGT


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her