Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Test Manager med viden om automatisering, kvalitetsstandarder og procedurer for testudførsel

Har du erfaring med planlægning, forberedelse og udførsel af manuelle og automatiserede tests? Sidder du inde med stor viden om strukturerede testmetoder og – standarder? Og vil du have ansvar for at udvikle vores testkoncept til understøttelse af Skatteforvaltningens løsning for virksomheder – Skattekontoen. Så er du måske den Test Manager, vi søger.

Om afdelingen
Du bliver en del af kontoret Betalings- og Opkrævningssystemer, som administrerer og vedligeholder Skattekontoen. Skattekontoen er et system, der giver et samlet overblik over en virksomheds ind- og udbetalinger og håndterer samlet omkring 1.200 mia. kr. om året, ca. 80% af statens provenu. Du indgår derfor i en kompleks og meningsfyldt samfundsmæssig opgave. Kontoret har således en omfattende opgave, som udføres i samarbejde med Skattestyrelsen, som er processejer og vores eksterne leverandør, hvorfor du i rollen som Test Manager arbejder tæt sammen med både interne og eksterne partnere. Din primære opgave er at modne og videreudvikle de testmetoder, procedurer og testprodukter, som i forvejen benyttes.

Organisering, planlægning og udførelse af tests
Som Test Manager får du en selvstændig rolle, hvor dit primære ansvarsområde er at sikre, at vi har fuld testdækning i vores testcases, at de er grupperet på en måde der sikrer, at vi kan foretage en risikobaseret testplanlægning, samt være aktiv i planlægning og facilitering af gennemførsel af test, i og på tværs af vores systemområder. Derudover er det din opgave at sikre, at testmiljøer, testdata og rapporteringsværktøjer benyttes korrekt.

Der sker en løbende videreudvikling på Skattekontoen, fejlrettelser, opgraderinger og forbedringer, hvor du får en vigtig rolle i at sikre, at vi fastholder den høje kvalitet og driftssikkerhed. Du kommer også til at arbejde sammen med de større projekter, som enten direkte eller indirekte involverer Skattekontoen, for at sikre at også projekterne får det rigtige udgangspunkt for deres test, og bliver understøttet i vurdering af nødvendigt testomfang og testdækning.

Vi vil desuden meget gerne i gang med automatiseret test, et område vi forventer os meget af, men som endnu er uopdyrket land på Skattekontoen. Dette arbejde vil i høj grad ske i samarbejde med vores leverandør.

En rolle med mange muligheder
Stillingen giver dig mulighed for at arbejde i en vigtig styringsmæssig rolle med bl.a.:

• ansvar for at etablere og implementere proces for kvalitetssikring af tests

• operationelt ansvar for kvalitetssikring og test

• motivering af testteams, herunder støtte og support

• styring og opfølgning på testforløb

• status- og fremdriftsrapportering, herunder slut-test rapportering

• estimering og planlægning af testarbejde

• sparringspartner og testrådgiver indenfor Skatteforvaltningen og eksternt til leverandører

• aktiv involvering i kvalitetssikring af leverancer til Skattekontoen fra kildesystemer


Du vil i høj grad selv være med til at prioritere og formulere mål for din egen stilling og fælles målsætninger for det team, du indgår i. Du får desuden et tæt samarbejde med Test Managers fra andre områder i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Test Manager med gode kommunikations- og samarbejdsevner
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssige baggrund, som fx cand.IT, datanom, datamatiker eller lignede. Du har en bred viden og erfaring med kvalitetsstandarder og -procedurer for testudførsel.

Ideelt har du mindst 5 års erfaring som test manager og gerne også erfaring med automatiseret test.

I arbejdet som Test Manager får du en bred kontaktflade både internt og med vores leverandør i forbindelse med planlægning, forberedelse og gennemførsel af tests, hvorfor det er vigtigt, at du er god til at samarbejde og kommunikere. Du trives i faglige miljøer, hvor der med respekt for ansvaret er mulighed for tværfaglig fordybelse.

Endvidere forventer vi, at du har erfaring med: ?

• gennemførsel af hele testforløb (testplanlægning, udførsel og afslutning).

• tids-og ressourcestyring samt opfølgning herpå i forbindelse med testeksekvering.

• implementering af testkoncepter, kvalitetssystemer eller lignede

• et eller flere testværktøjer

• både agile og vandfalds udviklingsmetoder

• koordinering og kommunikation med eksterne leverandører.


Ydermere vil det være en fordel, hvis du har en ISTQB certificering, men dette er ikke en forudsætning.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning samt CV og evt. dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”Søg stillingen” senest den 22. november.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Kim Olsen på
tlf. 72 37 69 79 ?.

Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

?Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

?Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

?Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

?Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

?Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

?Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

?Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.