Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

TestaViva har vokseværk og vi søger derfor dygtige og erfarne jurister med speciale inden for familie- og arveretten

OM STILLINGEN

Vi tilbyder et spændende og selvstændigt job inden for det privatretlige område samt en alsidig arbejdsplads i et positivt og dynamisk arbejdsmiljø med gode kolleger.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a. telefonisk rådgivning til vores klienter, udarbejdelse af juridiske dokumenter, bidrage til yderligere digitalisering af juridiske produkter og identificere nye markedsmuligheder og retninger for TestaViva. Vores salgsteam sørger for at overføre opgaverne til dig, så din primære opgave bliver fokus på juridisk rådgivning.


OM DIG

Vi forventer høj kvalitet og grundighed i dit arbejde samt en serviceorienteret, ansvarsbevidst og positiv tilgang til dine opgaver og kolleger. Ligeledes er det vigtigt, at du besidder overblik og gode strukturelle evner. Du har endvidere flair for IT. Vi lægger samtidig stor vægt på menneskelige kvaliteter, godt humør, holdånd og kvalitetsbevidsthed.

Til den rette kandidat tilbyder vi en udfordrende og spændende stilling i et uformelt arbejdsmiljø med mange sociale arrangementer, hvor du vil få mulighed for personlig og faglig udvikling samt selvstændige arbejdsopgaver.


HVEM ER TESTAVIVA?

TestaViva er den ledende spiller indenfor Legal Tech i Danmark, med base i København. Vi har på ganske få år gjort jura digital, nemt og økonomisk tilgængeligt for alle. Vi har allerede hjulpet mere end 70.000 brugere på vores platform og vi er først rigtig startet.

TestaViva har stærke finansielle partnere som fx Nordea, Topdanmark, AL Bank, som vi arbejder meget tæt sammen. Vi tror rigtig meget på det tætte samarbejde og det er en vigtig faktor for, at vi kan realisere vores mål om at hjælpe alle danskere med at blive sikret juridisk korrekt - hele livet.


En unik mulighed i en vækstvirksomhed med meget stort potentiale

Du bliver en del af en dynamisk og vækstorienteret virksomhed, hvor du får en helt central rolle og i den grad har mulighed for at påvirke og præge den fremtidige måde at arbejde med jura og teknologi. Med reference til vores chefjurist, kommer du til at blive en del af vores jura team som er præget af at være dynamisk og med høj faglighed. TestaVIva tilbyder dig en attraktiv arbejdsplads, der giver dig gode muligheder for at udfolde og videreudvikle dine talenter og evner. Virksomheden har et godt arbejdsmiljø med gode fysiske rammer, ligesom virksomheden generelt har gode medarbejderforhold.


Ansættelse vil ske hurtigst muligt, hvorfor vi skal have din ansøgning snarest. Samtaler afholdes løbende.


Ansøgning kan sendes til jurist Jeppe Paaske via knappen "Send ansøgning". For mere information eller spørgsmål bedes du kontakte os på telefonnummer 3134 0935.


Se mere på vores ansøgersite: https://testaviva.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.