Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Thisted Marine Center søger flere dygtige mekanikerhænder til værkstedet

Vi har forrygende travlt på vores værksted og søger derfor en udlært mekaniker.

Så kunne du tænke dig at prøve kræfter med den maritime verden, så har du chancen nu.

Vi er et firma, der har eksisteret siden 2002 og stadig er i vækst og rivende udvikling. I øjeblikket er der 5 ansatte og vores kerneopgaver er service og salg af både og bådudstyr. Som ansat hos os, bliver du en del af den udvikling og får god mulighed for at sætte dit præg på hverdagen og være medbestemmende indenfor de områder, der er i fokus hos os.

Jobbeskrivelse

Du skal primært beskæftige dig med:

  • service af bådmotorer – påhængsmotorer og indenbordsmotorer
  • reparation
  • test- og fejlfindingsopgaver
  • kundekontakt
  • Rigging

Arbejdet foregår primært på adressen indenfor normal arbejdstid men kan også indebære kørende service i løbet af arbejdsdagen i perioder. Dog ikke længere væk end du er hjemme igen samme dag.
Du skal arbejde sammen med en anden dygtig mekaniker på vores værksted og deltage i planlægningen af arbejdsopgaverne og kundekontakten.

Kvalifikationer:

  • Udlært mekaniker
  • Kendskab til engelsk
  • Kørekort

Det er vigtigt at du som person:

  • Har interesse for bådfaget og den maritime verden
  • Trives i en travl hverdag, med afvekslende opgaver og brænder for at løse både store og små opgaver.
  • er selvstændig, stabil, fleksibel, har gode samarbejdsevner og ønsker at yde den bedste kundeservice.

Stillingen er 37 timer pr. uge.

Tiltrædelse hurtigst muligt

Ansøgningsfrist:

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Indehaver Ole Brix: 97 97 12 22/40 85 27 36

Vi modtager hellere end gerne en ansøgning med relevante bilag på mail:

kontakt@thistedmarinecenter.dk

Eller endnu bedre: vend forbi os på adressen i Thisted

Vi glæder os til at byde dig velkommen

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.