Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Thoraxintensiv afsnit 4141 søger afdelingssygeplejerske pr. 1. november 2020

”Vi ønsker en stærk, visionær og nærværende leder, som vil medvirke til at bygge videre på det østdanske ECMO-center. Vi har brug for en leder som gennem anerkendelse, følgeskab, synlighed og professionalisme er med til at sikre et godt arbejdsmiljø, så vi kan yde sygepleje på et højt fagligt niveau”.

Hvem er vi?

Afdeling 4141 er en stor intensivafdeling med et spændende speciale. Jobbet rummer et meget bredt repertoire af intensive behandlingsteknikker, herunder avanceret respiratorterapi, dialyse, kompleks farmakologisk kredsløbsstøtte og mange typer af mekanisk cirkulationsstøtte. Specialet rummer også arbejdet med varetagelsen af helhedspleje til kritisk syge patienter, hvilket indebærer grundlæggende basal sygepleje såvel som instrumentel højteknologisk pleje. Vi holder os løbende opdateret på udviklingen inden for specialet for at optimere sygepleje og behandling til vores patienter. Desuden er arbejdet med de pårørende, der naturligt er berørte af patientens svære sygdom, en særlig vigtig fagligt stimulerende, del af det daglige arbejde.

Afdelingen er organisatorisk opdelt i tre teams, der hver ledes af en afdelingssygeplejerske. Den afdelingssygeplejerske, vi søger, bliver leder i et af to teams der plejer og behandler voksne patienter. Det blå team består i øjeblikket af knap 40 sygeplejersker, hvoraf ca. halvdelen er specialuddannede og den anden halvdel er i gang med at videreuddanne sig til intensiv specialuddannet sygeplejerske. De enkelte sygeplejerskers erfaring spænder således bredt, fra få år, til mange års erfaring. Vi er en dybt engageret personalegruppe, med mange forskellige personlige og faglige kompetencer. I teamet har vi et særligt fagligt fokus og kompetencer til at passe og pleje patienter med behov for ECMO-behandling.

Som afdelingssygeplejerske er man medansvarlig for at være en del af en velfungerende afdelingssygeplejerskegruppe som sammen skal tegne den ledelsesmæssige retning for afsnittet. Afdelingssygeplejersken indgår i teamledelsen, som består af afdelingens afdelingssygeplejersker og de teamansvarlige overlæger.

Afdelingssygeplejerskerne arbejder dagligt tæt sammen med de to kliniske sygeplejespecialiser om at sikre et højt fagligt niveau i afsnittet, afdelingen og centret.

Vores ønsker til afdelingssygeplejersken på 4141

I Hjertecentret retter sygeplejens faglige perspektiv sig mod mennesket og det at være syg, og vi arbejder målrettet på at videreudvikle en professionel klinisk praksis, der bygger på evidens. Vi lægger vægt på høj kvalitet i plejen og omsorg til patienterne. Med henblik på at fastholde og udvikle det høje kvalitetsniveau, er der udarbejdet en overordnet strategi for sygeplejen.

For at understøtte dette søger vi en engageret afdelingssygeplejerske med følgende kompetencer:

  • Erfaring med ledelse og relevant lederuddannelse, gerne en sygeplejefaglig videreuddannelse
  • Bred klinisk erfaring, specialekendskab er en fordel men ikke et krav
  • Engageret, synlig leder som aktivt deltager i og personligt bidrager til et godt mono- og tværfagligt samarbejde
  • Bevarer overblikket i en travl og omskiftelig hverdag
  • Er anerkendende i sin tilgang til ledelse og giver plads til alle
  • Har gennemslagskraft og kan træffe beslutninger
  • Har fokus på, at vi sammen skal skabe et godt arbejdsmiljø
  • Er visionær og kan skabe og vise retning
  • Har lyst til gennem fagligt engagement og nytænkning at påvirke den videre udvikling af afdelingen.
Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Ved spørgsmål eller ønske om at få udleveret stillingsbeskrivelse kan oversygeplejerske Charlotte Illum kontaktes på telefon 35 45 12 06 eller mail: charlotte.illum.petersen@regionh.dk

Der er ansøgningsfrist onsdag den 23. september 2020 kl. 12, og ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 30. september 2020.






Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.