Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Til dig der er ANÆSTESISYGEPLEJESKE og vil se et nyt sted

har vi en ledig stilling med stor variation i arbejdsopgaverne og et godt arbejdsmiljø i det skønne sydfynske område OPERATION/ANÆSTESI AFSNITTET SVENDBORG ”OPAS” OG DET DAGKIRURGISK CENTER SVENDBORG.

Vi kan tilbyde dig:

  • At du bliver en del af vores faglige og sociale fællesskab.
  • En arbejdsplads med stor alsidighed i anæstesiopgaverne.
  • Mulighed for selvstændige arbejdsområder, som matcher dine kompetencer, udviklingsønsker og afsnittets behov.
  • Et struktureret introduktionsprogram til afsnittet og funktionen, der tager afsæt i dine kompetencer.
  • Et godt arbejdsmiljø for hele teamet, hvor vi har fokus på den gode omgangstone og ikke tekniske færdigheder.
  • En arbejdstid med 2 - 3 weekendvagter samt 5 - 7 vagter med tilkald fra vagtværelse over en 10 ugers periode.
  • Vi har MIN TID, hvor du kan komme med ønsker til din arbejdsplan.

Vi forventer, at du har:

  • Anæstesiuddannelse gerne med en bred klinisk erfaring.
  • Fagligt engagement.

Hvem er vi:

Anæstesiafsnittet dækker det centrale operationsafsnit og det dagkirurgiske center Svendborg og er en del af det fælles afsnit operation/anæstesi (OPAS). OPAS har en driftsledelse bestående af en lægelig driftsleder og 2 afdelingssygeplejersker. Som anæstesisygeplejerske referer du til afdelingssygeplejersken på anæstesiafsnittet.

OPAS er en stor afdeling med 38 anæstesisygeplejersker, 1 klinisk sygeplejespecialist, 6 anæstesi kursister, 3 rengøringsassistenter og 45 operationssygeplejersker/SSA’er. Det fælles afsnit, med både operations- og anæstesisygeplejersker, giver os god mulighed for at udvikle og forbedre vores fælles arbejdsopgave til gavn for patienten. Der er et godt tværfagligt samarbejde i afdelingen, med stor arbejdsglæde og plads til individuelle hensyn.

Vores afsnit er en del af Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V, som også omfatter Dagkirurgisk center Svendborg/Nyborg, Intensivafsnittet Svendborg og den Sydfynske Lægeambulance. 

På årsbasis bliver der bedøvet ca. 16.000 patienter fordelt på 13 lejer dagligt, heraf er 2 af lejerne akutte.

Du får mulighed for at arbejde med anæstesier hos akutte, elektive og dagkirurgiske patienter, indenfor specialerne: Ortopædkirurgi, gastroentologi, urologi, gynækologi, obstetrik, otologi røntgen, kardiologi og psykiatri. Endvidere varetager vi traume modtagelse, medicinsk nødkald og hjertestop, samt transport af patienter internt og eksternt.

Udvikling af anæstesisygeplejen, patient inddragelse og forskning er områder vi har særlig fokus på og hvor du har mulighed for at sætte dit præg.

Vi er uddannelsessted for:

Anæstesi kursister, sygeplejestuderende, anæstesilæger, yngre læger i introduktions stillinger og intensiv kursister.
Der er en klinisk uddannelses- og udviklingssygeplejerske tilknyttet afsnittet.

Vil du høre mere om jobbet, vil vi gerne fortælle dig om dit kommende arbejde og vores afdeling. Du er også velkommen til at komme på besøg og se hvem vi er.

Stillingen er en fuldtidsstilling, men vi er også åbne for en deltids stilling eller et vikariat hvis det er det du ønsker.

Ring gerne til afdelingssygeplejerske Rikke Ilsø på tlf.nr. : 6320 2192 eller 2461 1857, eller til anæstesisygeplejerskerne på tlf.nr.: 6320 4903, Anæstesiafdelingen Svendborg.

Løn- og ansættelsesforhold:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Tiltrædelse pr. 01. juni 2021 evt. tidligere hvis det er muligt.

Ansøgningsfrist den 16. april 2021.
Ansættelsessamtaler inden udgangen af april 2021.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.