Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tilbudsberegner og projektleder til Ordrebehandling

Svejsekoordinator og projektleder til Ordrebehandling

 

Det daglige arbejde

Som svejsekoordinator bliver er du den ansvarlige projektleder, i samarbejde med produktionen, på ordre der vedrøre bygningsstål. Du er desuden ansvarlig for at opretholde virksomhedens EN1090 certificering.

I stillingen som projektleder bliver dit primære ansvarsområde ordrebehandling. Dit ansvarsområde dækker fra kunden ringer, til det færdige projekt er leveret. Du får en direkte indflydelse på kundens oplevelse af TK Stål & Maskiner Aps, og er dermed med til at sætte dit fingeraftryk på den fortsatte udvikling og vækst.

Din hverdag bliver ret selvstændig, og vil bestå, blandt andet, af følgende opgaver:

  • Projektledelse af hele ordre forløbet, herunder løbende koordinering med produktionen, underleverandører, montage og kunden
  • Kalkulation og tilbudsgivning på kundespecifikke opgaver, herunder materialeberegning, tidsforbrug og procesbeskrivelser.
  • Bekræftelse af ordrer, og ordreoprettelser/behandlinger
  • Sikre at ordrer er produktionsklare med det rigtige grundlag, tegninger m.m. ud fra en tæt dialog med kunden.
  • Kontakt med underleverandører og indhentning af tilbud i forhold til viderebehandling af emner

 

Nyuddannet eller erfaren? Vi er klar på begge dele

Du har en relevant teknisk uddannelse inden for metalindustrien, gerne som klejnsmed, industritekniker, værktøjsmager eller lignende, kombineret med en overbygning som enten produktionsteknolog, konstruktør eller teknisk designer. Du er motiveret for at arbejde bredt inden for ordrebehandling, og du drives af at tage et projektlederansvar for hele ordre flowet. Du har en god økonomisk forståelse, og er en erfaren bruger af Officepakken, samt 3D tegning i Inventor eller Solidworks på brugerniveau. Sammen med en hektisk hverdag med mange forskelligartede opgaver. som person er du ansvarstagende, proaktiv og løsningsorienteret. Du har et godt energiniveau, og trives i et uformelt miljø hvor kontakten til produktionen er lige ved hånden.

Du har desuden erfaring med EN1090 fra tidligere arbejde eller fordi du i kraft af uddannelse kan stå for CE mærkningen af vores bygningsstål.

 Vi ser frem til at høre fra dig

Finder du denne stilling interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV på mail til Thomas Klausen,  tk@tk-steel.dk

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Klausen på tlf.: 61367577

Vi behandler ansøgninger løbende og med stor diskretion. Når du sender din ansøgning og CV, acceptere du også at vi opbevarer dine oplysninger i op til seks måneder.

Om TK Stål og Maskiner ApS - Smede- & Maskinværksted

Vi startede som almindeligt smedeværksted, hvor opgaverne hovedsageligt bestod af trapper, stålkonstruktioner til bygninger, altaner, smedejernslåger, specialopgaver o.l. Dette har hængt ved lige siden, det er efterhånden blevet til store stålentrepriser på etage byggeri. Vi tog efterhånden også reparation og servicering af landbrugs- og entreprenørmaskiner til os, som vi udfører både på værkstedet og direkte hos kunderne.

Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde med vores kunder. Derfor er vi konkurrencedygtige, og servicen er altid i højsædet. Vi har gennem tiden investeret i maskiner, der gør, at vi selv kan lave store dele af reservedelene hjemme på værkstedet, hvilket giver hurtigere leveringstid. Vi fremstiller selv hydraulikslanger både på værkstedet og ude ved kunderne. Vi kan derfor hurtigt og effektivt skifte hydraulikslanger direkte på stedet, om det er i stalden, marken, grusgraven eller et helt fjerde sted.  

Vi har mere end 30 års erfaring inden for smede- og maskin området. En erfaring vi blandt andet bruger til at udvikle og opfinde forskellige maskiner og maskindele. Et af vore egne produkter er Aircooling højtrykskølingsanlæg. 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.