Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tilbudsleder til Aktivitetscentret Sundholm i Center for Udsatte Voksne og Familier

Brænder du for at hjælpe nogle af København Kommunes mest udsatte borgere til en meningsfuld hverdag, og er du en dygtig drifts- og personaleleder? Så er du måske den nye tilbudsleder til Aktivitetscentret Sundholm.  
 
Center for Udsatte Voksne og Familier har bl.a. driftsansvaret for herberger, gadesundhed og stofindtagelse i Københavns Kommunes Socialforvaltning.
 
Aktivitetscentret Sundholm er et beskæftigelsestilbud efter § 104 i Serviceloven til socialt udsatte borgere. Brugerne er kendetegnet ved at leve i hjemløshed, ofte med afhængighed og/eller psykiske problemer, hvilket giver dem en nedsat livskvalitet både materielt, socialt og eksistentielt.
 
Aktivitetscentret Sundholm er organiseret omkring flere forskellige værksteder, der alle arbejder med at skabe stærke arbejdsfællesskaber, som fremmer positive forandringer i brugernes liv herunder mindre misbrug, øget sundhed og ikke mindst bedre sociale og faglige kompetencer. Vores tilbud har varierende grad af krav og ansvar alt efter brugernes ønsker og behov.
Læs mere på www.acsu.kk.dk
 
Dine primære arbejdsopgaver  
Du bliver ansvarlig for en bredt sammensat personalegruppe på ca. 25 medarbejdere og et samlet budget på 10 mio. kr. årligt. Medarbejdergruppen repræsenterer mange forskellige fagligheder, som spænder fra det socialfaglige til det mere håndværksmæssige. En væsentlig del af indsatsen består i at lære brugerne at "gå på arbejde" og træne deres sociale kompetencer gennem arbejdsfællesskabet og ad den vej give dem en mere meningsfyldt hverdag. Medarbejderne er desuden i gang med et ambitiøst fælles kompetenceudviklingsprojekt i den motiverende samtale.
 
Aktivitetscentret skaber produkter og ydelser af god kvalitet, som sælges til både offentlige og private kunder. Indtægterne indgår som en vigtig del af tilbuddets budget, hvilket kræver sikker styring af økonomien og kommerciel indsigt. Aktivitetscentret har desuden et væsentligt samarbejde med flere private virksomheder, som hjælper med at skabe praktikpladser til brugerne og et tæt samarbejde med Jobcentret. En meget væsentlig dimension i indsatsen, som hele tiden skal understøttes og videreudvikles.
 
I Københavns Kommune arbejder vi tillidsbaseret, hvilket betyder at stillingen indeholder en høj grad af ansvar og kompetence og derfor også stort råderum både for lederen og medarbejderne.  
 
Vi tilbyder 
  • et krævende og meningsfuldt lederjob med højt til loftet
  • en arbejdsdag, hvis indhold sjældent er til at forudse
  • en meget engageret og sammensat medarbejdergruppe og gode lederkollegaer
  • en mulighed for at gøre en stor indsats for udsatte borgere i Københavns Kommune i samarbejde med lederkollegaer og medarbejdere 
Vi forventer 
  • at du har en mellemlang eller videregående relevant uddannelse gerne suppleret med lederuddannelse og erfaring fra arbejde med socialt udsatte
  • at du er fagligt velfunderet og ved, hvornår du har brug for hjælp  
  • at du er beslutningsdygtig og har fokus på sikker drift af tilbuddet
  • at du har erfaring med økonomisk og administrativ ledelse
  • at du er vedholdende og skaber resultater
  • at du har et positivt menneskesyn og en anerkendende og nærværende tilgang til brugere og medarbejdere, der gør, at du taler i øjenhøjde
  • at du går foran og understøtter dine medarbejdere i den løbende drift og i udviklingen af en fælles mål og faglighed
  • at du er leder med respekt for den enkelte medarbejders behov og personlighed  
  • at du er synlig for medarbejdere og brugere som leder af tilbuddet i det daglige
  • at du formidler rammer, mål og krav til medarbejderne så de giver mening og kan bruges som rettesnor i hverdagen
  • at du kan samarbejde med en bred skare af forskellige samarbejdspartnere fra Jobcenter til misbrugsbehandling og private virksomheder  
  • at du har gode kommunikationsevner såvel mundtligt som skriftligt 
  • at du er en habil bruger af IT-systemer  
Yderligere oplysninger 
Du er velkommen til at kontakte centerchef Lis Bjarnesen, Center for Udsatte voksne og familier på 6037 7348 for yderligere oplysninger på hverdage i tidsrummet 15.00-17.00.
 
Tiltrædelse 1. april 2018.  
 
Løn forhandles i henhold til principperne om Ny Løn i henhold til gældende overenskomst. 
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 12. februar 2018


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her