Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tilkadevikar i Botilbud Ebberød

Om jobbet

Har du lyst til at arbejde med borgere i et pædagogisk botilbud? Som i øvrigt ligger i meget smukke omgivelser i Ebberød.

Hvis du er interesseret, så er det nu du skal sende en ansøgning. Vi er en spændende arbejdsplads med gode kolleger og skønne beboere.

Fælles for borgerne i Botilbud Ebberød er, at de har brug for en højt specialiseret indsats indenfor det pædagogiske, pleje- og omsorgsmæssige og kommunikative område.

Du skal arbejde med personlig pleje, dagligdags gøremål og aktiviteter med borgerne.

Ved ansættelse gennemgår du Botilbud Ebberøds introduktionsforløb, ligesom du bliver ”sidemandsoplært” af erfaren kolleger.

Din profil

Du kan have en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse eller have opnået de nødvendige kompetencer og erfaringer gennem tilsvarende arbejde fra lignende institutioner. Du kan også have mod på, at prøve området af. I alle tilfælde, så send os gerne en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dine kompetencer.

Du kan møde fleksibelt og med kort varsel enten i dag/aften eller natarbejde.

Du kan bevare overblikket og holde fokus på kerneopgaven og du er både omstillingsparat og god til at samarbejde.

Derfor skal du vælge os

Vi er en organisation i rivende udvikling, vi tror på udvikling og trivsel gennem faglighed og fælles mål.

Vi arbejder med værdier, demokrati og medindflydelse, og vi har fokus på kvalitet. Sammen vil vi gerne byde dig velkommen til en hverdag med fokus på udviklingsmuligheder og potentialer.
Ledelsesmæssigt er vi funderet i en systemisk, anerkendende tilgang og arbejder faciliterende.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som tilkaldevikar på alle ugens dage enten dag/aften i tidsrummet fra kl. 6.45 til kl. 22.15

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Som tilkaldevikar kontaktes du ved behov. Dette kan ske alle ugens dage.

Om os

Botilbud Ebberød har ca. 75 borgere. Herudover er der tilknyttet fem enkeltmandsprojekter til botilbuddet. Vi er cirka 165 medarbejdere. I Lederteamet er 3 daglige ledere, samt stedfortræder og centerleder.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: sker løbende.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her