Gem job

Tilkaldevikar Mosaikken hus 4

Vil du være en del af et velfungerende arbejdsfællesskab, hvor borgeren og refleksion er i højsædet? Er du uuddannet, har du brug for et sabbatår eller er du måske studerende? Så er det lige dig, vi mangler.

Mosaikken hus 4 er en del af Herning Kommunes tilbud til mennesker med autismespektrumforstyrrelser og ligger imellem Herning og Snejbjerg. Organisatorisk hører vi sammen med Mosaikken hus 1-3, Bofællesskabet Thrigesvej og Nørrevænget. Fysisk er vi placeret sammen med Mosaikken hus 1-3.

Mosaikken hus 4 startede 15. januar 2021, hvor vores tidligere afdeling Fortuna Bo-og dagtilbud blev lukket og borgere og personale rykkede til hus 4. Det betyder at vi er flyttet ind i et helt nyt byggeri, hvor der er taget højde for de behov vores målgruppe har.

Målgruppen i hus 4 er karakteriseret ved at have en autismespektrumforstyrrelse, og borgerne der bor her har behov for støtte og tæt kontakt til personalet hele dagen. Flere af borgerne i hus 4 har et helhedstilbud - dette er for at mindske skift og sikre en genkendelig hverdag med de samme få personaler.

En stor del af det arbejde, vores borgere har brug for, handler om at kunne støtte, guide og hjælpe med dagligdagsopgaver i hjemmet. Det er vigtigt, at du har mod på at indgå i et samarbejde med borgerne og skabe en relation til dem.

I arbejdet hos os vil du blive udfordret, da vores borgere har forskellige ressourcer og funktionsniveau. Du skal have gjort dig tanker om hvordan du vil have det med at arbejde med borgere, som kan være udadreagerende. Du skal ligeledes have gjort dig tanker om hvordan du vil have det med at hjælpe borgere med personlig hygiejne.

Det er vigtigt, at du har kørekort.

Vi arbejder ud fra KRAP og neuropædagogik, og du vil derfor stifte bekendtskab med dette i praksis.

Som vikar hos os vil du blive ført igennem et grundigt introduktionsprogram inden du indgår i hverdagen hos os.

Vi tilbyder ikke et fast timetal, men vi vil tilbyde dig vagter løbende. Vi har derudover ekstra brug for hjælp i ferieperioder, og særligt er det vigtigt at du kan arbejde i den kommende sommerferie. Vi har vagter på forskellig længde og på alle ugens dage.

Praktisk erfaring er altid et plus på din ansøgning, når du som færdiguddannet skal ud og søge stillinger som pædagog eller lignende uddannelser.

Læs mere om os på vores hjemmeside

Vil du vide mere?
Er du interesseret i at høre mere, kan du kontakte afdelingsleder Marianne Pilgaard på mail mos4mp@herning.dk eller telefon 40 23 64 38.

Frist
1. maj. Vi ansætter dog løbende vikarer til alle vores tilbud, og derfor har vi ikke en specifik ansøgningsfrist. Vi vil sætte pris på din ansøgning snarest.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 


Gem job

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Gem

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.