Tilkaldevikarer og sommervikarer søges til Børnehuset Oceanet

I Børnehuset Oceanet har vi brug for smilende og imødekommende sommervikarer og tilkaldevikarer. Holder du af børn, er du glad for at lege og kan du arbejde i sommerferien - hører vi gerne fra dig!
Får vi flere gode ansøgere, er der også mulighed for at få timer i vores naboinstitution.
Du kan både være erfaren eller helt ny som vikar i en daginstitution. Det vigtigste er, at du har lyst til at få ansvar - og selv tager ansvar - til gavn og glæde for børnene. Vi har brug for vikarer, der med hjertevarme og engagement bidrager til et trygt og udviklende hverdag.
Du skal være indstillet på varierende antal timer, nogle vagter er planlagte på forhånd, andre vagter vil du blive ringet op til samme dag. Vi forventer, at du er mødestabil, serviceminded og har overblik i forhold til praktiske opgaver, du bliver introduceret til.
Oceanet er en stor institution med fantastiske børn og virkelig gode fysiske rammer, som indbyder til mange typer aktiviteter og lege. Udenfor har vi flere dejlige legepladser - bl.a. med udeværksted, bålhytte, gyngeland, fodboldbane og flere klatreområder. Indenfor har vi et stort, fælles motorikrum, et krea-værksted og stuerne er indrettet med lækre læringsmiljøer.
Vi har fem vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper fordelt på fire bygninger/teams. Derfor er vi også en stor personalegruppe, hvor der jævnligt er nogle på ferie el.lign., så der næsten hele tiden er brug for vikarer forskellige steder i skemaet.
Vi forventer at du:
- er rolig og har et godt overblik
- er omsorgsfuld, empatisk, nærværende og i øjenhøjde
- kan skabe atmosfære af varme, glæde og respekt for børnene
- kan arbejde selvstændigt med en gruppe børn
- bidrager til at sætte et positivt præg på vores hverdag og tager ansvar
Praktisk info:
- vi søger timelønnede vikarer
- ansættelse med mulighed for timer i skemaet i hele sommerferieperioden men også før og efter
- send gerne ansøgningen straks så vi kan invitere dig til et uforpligtende "kaffemøde"
Yderligere oplysninger om stillingen og/eller Oceanet:
Er du blevet nysgerrig på stillingen, eller har spørgsmål til denne, er du mere end velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Anna Maria Nielsen på tlf. 41 73 84 64, på mail fhn@hvidovre.dk eller vores afdelingsledere: Kim Panduro på tlf. 61 91 68 26, mail zkd@hvidovre.dk ; Anna Eichen Hartmann på tlf. 25 44 92 37, mail igp@hvidovre.dk
Vi glæder os til at møde dig!!!
Du kan også orientere dig om Børnehuset Oceanet på institutionens hjemmeside: https://oceanet.hvidovre.dk/
Eller vore Instagram: bornehusetoceanet
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftale om Ny Løn.
Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse inden for Børne- og Ungeområdet.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk