Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tilkaldevikarer til nattevagter i Center Døgn

SSA og sygeplejersker søges til tilkaldevikar om natten i døgntilbud for psykisk syge.

 

Om jobbet
På Center Døgns tre botilbud Sønderåen i Vejle midtby, Tinghøj i Egtved og Sukkertoppen i Søndermarken/Vejle syd, mangler vi timelønnede afløsere til nattevagter.

Opgaven som afløser er at understøtte relationsbehandlingen og det rehabiliterende arbejde med vores beboere, der har alvorlige psykosociale problemer. De fleste af vores beboere er diagnosticeret med skizofreni eller tilsvarende alvorlig sindslidelse og en del har problemer med misbrug. Om natten er opgaven at hjælpe vores beboere med at finde ro fra svære indre processer, tanker og følelser. Det gøres ved at benytte de redskaber vi anvender i arbejdet som f.eks. kugledyner, massagestol, NADA-øreakupunktur, beroligende PN-medicin eller samtaler. Samtalerne kan have et strukturerende, understøttende, motiverende eller lindrende formål alt efter beboerens konkrete problemstilling. Der er også enkelte, lette praktiske opgaver om natten, som udføres, når tiden tillader det.

På alle vores tre institutioner er der mindst 2 nattevagter, så man er aldrig alene og altid sammen med en medarbejder, der kender botilbuddet godt.

 

Vi forventer af dig
At du har gode relationskompetencer, har lyst til at arbejde med og hjælpe mennesker med psykosociale problemer, og at du har en uddannelse som enten SSA eller sygeplejerske. 

Vi forestiller os, at du allerede har et andet arbejde eller eventuelt er gået på efterløn og gerne vil have nogle vagter ind i mellem, hvor du arbejder med mennesker med psykosociale problemer. Bemærk: at hvis du allerede er ansat i Vejle Kommune, kan du ikke være ansat på fuld tid og samtidig være tilkaldevikar i en anden del af kommunen, da din samlede arbejdstid ikke må overstige 37 timer per uge.

 

Vi tilbyder dig

  • Mulighed for at være en del af arbejdet med målrettet udvikling
  • Et kollegialt, fagligt miljø der prioriterer læring og faglig sparring
  • Erfarne og kompetente kolleger

 

Ansættelsesvilkår
Timelønnet afløser

 

Om os
Center Døgn består af de tre institutioner Boligerne ved Sønderåen i centrum af Vejle, Sukkertoppen i Søndermarken i Vejle og Tinghøj i Egtved.
De fleste beboere på institutionerne er diagnosticeret med Skizofreni, men mange har også andre diagnoser, som f.eks. angst eller misbrug. Vi arbejder rehabiliterende og udviklende med beboerne med det mål, at de skal opnå selvstændighed og på sigt være i stand til at klare sig i egen bolig.

 

Flere oplysninger
Hvis du vil høre mere om at være afløser i Center Døgn kan du kontakte afdelingsleder på Sukkertoppen Benjamin Rygg på tlf. 30 91 70 00 eller afdelingsleder på Tinghøj Peter Saaby på tlf. 23 38 34 50

 

Ansøgningsfrist
20. oktober

 

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.