Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tillidsfuld pejsemontør til Storkøbenhavn og Sjælland

Kan du se fordelene ved at arbejde i et mindre og succesfuldt firma, der sørger for varme og hygge til et væld af danskere?

”Du får et rigtig godt og stabilt job, som du kan have i mange år. Og du får lov til at bruge dine færdigheder på en helt ny måde, når du monterer vores mange forskellige pejse og skaber hygge hos hr. og fru. Danmark,”  fortæller indehaver og montør Lasse Friis.

Bliv en del af Gaspejsebutikken
Vi har Danmarks største udvalg af gaspejse til flaskegas, naturgas og bygas. Selvom vi har 15 år på bagen, emmer her stadig af entreprenørånd. Og vi mangler nu dig til at montere pejse rundt omkring på Sjælland.

Velkommen til Gaspejsebutikken
Du finder os i Smørum, hvor vi både har vores showroom, lager og kontor. Her får du et tæt samarbejde med Mette, som booker din kalender, bestiller varer hjem og sørger for, at du har alt det, du skal bruge, så du kan koncentrere dig om det, du er bedst til. Desuden får du et tæt samspil med indehaverne, Lone og Lasse, der står for hhv. salg og drift af butikken samt montering af pejsene. Vores kunder tæller både private og offentlige samt nogle af de flotteste hoteller i Danmark. Se eksempelvis nogle af vores opgaver her.

En hverdag med fuld gas
Vi kan roligt sige, at her er gang i den, og som vores 4. medarbejder skal du nok få hænderne fulde af spændende montageopgaver i denne fuldtidsstilling. Til at begynde med er du med Lasse ude på opgaverne, men så snart du er oplært, får du selv ansvaret. Du er typisk ude på én opgave i løbet af en dag, men vi er fleksible med arbejdstider afhængig af opgaverne. Vi stiller selvfølgelig værktøj til rådighed, og når du er selvkørende, tilbyder vi også en bil.

”Det bedste ved det er, at du ser resultatet af dit arbejde med det samme. Og vi ved alle sammen, hvor meget varme og hygge en pejs kan sprede.” –  Lasse.

Har du hænder og hoved skruet rigtigt på?

  • Det er selvfølgelig en fordel, hvis du har erfaring som pejsemontør, men ellers har du hænder og hoved skruet rigtigt på og måske en baggrund som tømrer, murer, VVS’er eller noget helt fjerde.
  • Du har kørekort og en god fysik, da pejsene kan være tunge.
  • Du har det fint med højder, da du også monterer skorstenen til aftrækket til pejsen.
  • Du ved, hvad det indebærer at køre i marken, og det er en fordel, hvis du har truckkort, når pejsene skal fra lageret til bilen.
  • Du kan se dig selv i samme stilling i en længere årrække, og du er iderig, så du kan finde de helt rette løsninger ude hos kunderne.
Præsentabel kollega
”Vi håber, at du har lyst til at gøre det til en god oplevelse for vores kunder, så du altid efterlader et helt færdigt stykke arbejde. Det er det, vi siger: vi udfører ikke opgaverne – vi løser dem. Det er vores mantra, og det håber vi, at du vil arbejde med.” – Lasse.

Er du klar til at give den gas?
Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 26. februar 2021  via knappen ”send ansøgning". Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lone Friis på 3042 0001.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.