Tilsynskonsulent til Socialtilsyn Midt

Socialtilsyn Midt godkender og fører driftsorienteret tilsyn med såvel private, som offentlige tilbud og plejefamilier inden for det specialiserede socialområde – vi fører tilsyn med ca. 1400 plejefamilie og 360 sociale tilbud. Geografisk dækker vi region Midtjylland og Fåborg-Midtfyn Kommune – i alt 19 kommuner og 1 region.

Dine arbejdsopgaver bliver dels at undervise kommende plejefamilier på Socialtilsyn Midts grundkurser, dels at gennemføre godkendelsesprocessen for de kommende plejefamilier, samt i perioder at føre driftsorienteret tilsyn med et antal plejefamilier.
Der må påregnes en del kørsel, arbejde på ”skæve tidspunkter” (aften og weekend) og evt. overnatning.

Tilsynskonsulenterne mødes én dag om ugen i Silkeborg. De fire andre dage udfører du tilsynsopgaver eller laver administrativt arbejde i forbindelse med tilsynet. Det administrative arbejde kan udføres enten i eget hjem eller i Silkeborg. Tilsynskonsulenterne på ny-godkendelsesområdet er desuden i Silkeborg de dage hvor de underviser på grundkurset.

Vi søger 1 kollega, der som minimum har en mellemlang, videregående uddannelse f.eks. socialrådgiver/socialformidler, pædagog eller anden relevant socialfaglig uddannelse.

Stillingen er med tiltrædelse 1. januar 2021.

Som tilsynskonsulent vil du indgå i et tværprofessionelt samarbejde med 5 dygtige kolleger.

Du skal:

  • have undervisningserfaring, myndighedserfaring, tilsynserfaring og høj faglighed inden for familieplejeområdet vil blive tillagt vægt.
  • have relevant efteruddannelse på f.eks. diplom-, master- eller kandidatniveau.
  • kunne navigere i et arbejdsfelt, hvor kontrol, kvalitet og kvalitetsudvikling går hånd i hånd.
  • have viden om og erfaring med socialfaglige teorier og metoder – herunder specielt afdækning af kommende plejeforældres mentaliseringsressourcer, samt observationer af deres familiedynamik og samtaler med familiens egne børn.
  • kunne have fokus på at analysere, observere, vurdere og beskrive denfaglige kvalitet i plejefamilierne.
  • have lyst og evne til at arbejde med IT som dit primære arbejdsredskab.
  • have Gode formidlingsmæssige kompetencer – både mundtligt og skriftligt.
     
Dine arbejdsopgaver:
  • Undervise og ny-godkende kommende plejefamilier i.h.t. kvalitetsmodellen og ud fra konceptet ”bedre kvalitet i plejefamilierne”, som er udarbejdet i et samarbejde mellem de 5 Socialtilsyn og Socialstyrelsen.
  • Indgå i dialog og sparring med plejefamilierne omkring kvalitet og udvikling
  • Indhente oplysninger, udarbejde tilsynsrapporter og tilgå Tilbudsportalen m.v.
  • Sparring med kollegaer

Du skal have en anerkendende, undersøgende og nysgerrig tilgang til dine omgivelser og optræde troværdigt og tillidsskabende, både internt i organisationen og i kontakten med Socialtilsyn Midts mange samarbejdspartnere. Du kan og vil tage ansvar for en positiv dialog både i forbindelse med undervisningen og tilsynsbesøgene. Du har en klar og tydelig kommunikation. Du skal have lyst og evner til at kunne agere i et arbejdsfelt, som til tider er uforudsigeligt og travlt og hvor overblik og systematik er en vigtig og nødvendig kompetence.

Endelig skal du arbejde efter kvalitetsmodellen og du skal kunne arbejde struktureret og være fleksibel.

Du er:
  • Udadvendt
  • dialogorienteret og engageret
  • bevidst om egne styrker og svagheder
  • selvstændig
  • effektiv og har gode samarbejdsevner
  • Omstillingsparat og brænder for at højne kvaliteten for samfundets mest sårbare og udsatte borgere
  • Positiv med en god portion humor

Vi tilbyder:
  • At du bliver en del af en organisation, hvor du – sammen med ca. 80 andre dygtige medarbejdere - skal udvikle fagligheden samt præge og udvikle kulturen i vores organisation
  • Et vigtigt, spændende og motiverende job
  • En arbejdsplads, hvor der er frihed under ansvar
  • Fleksibel arbejdstid
  • At du bliver en del af et inspirerende og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet
  • Gode efteruddannelsesmuligheder internt og eksternt
  • Fast supervision med ekstern supervisor

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.socialtilsynmidt.dk

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for familieplejeafdelingen Birgitte Mikkelsen på tlf. 29 10 45 75.

Ansøgningsfrist tirsdag 10. november 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 23. november 2020. Såfremt du indkaldes til ansættelsessamtale, vil du, inden den egentlige samtale, blive bedt om at løse en kort skriftlig opgave (opgaven løses ½ time inden samtalen).

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.