Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Timelærer til barselsvikariat i Engelsk og E-sport

Timelærer til barselsvikariat i Engelsk og E-sport – 10. klassecenteret, Grindsted

Brænder du for uddannelse, unge mennesker, engelsk og e-sport? Så kan dette måske være noget for dig?

I perioden 9. april til den 4. juni 2018 søger vi en barselsvikar i engelsk, E-sport og til at løse andre pædagogiske opgaver i 10. klassecenteret i Grindsted.

Du har flair for og kompetencer til at undervise i engelsk og brænder for E-sport. Det er vigtigt, at du bliver motiveret af at arbejde med unge elever og være med til at udvikle dem og se dem vokse med opgaven – også selv om det er en kort periode. Som person har du et smittende humør og henter energi ved at være sammen med unge mennesker.

I opgaven ligger også vagtopgaver i forbindelse med skriftlig eksamen, vejledning ved eksamensforberedelse for elever, samt andre opgaver af pædagogisk og praktisk art. Dette betyder at du skal kunne og har lyst til at arbejde fleksibelt. Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid, men afhængig af dine kompetencer og din situation, kan færre timer evt. aftales.

 

Ansættelse

Timelærerstillingen er på fuldtid i perioden fra den 9. april 2018 til den 4. juni 2018.

Ansættelse sker i henhold til Undervisningsministeriets cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved erhvervsskoler. Arbejdssted er i Grindsted. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning via www.sde.dk/kontakt/ledige-stillinger så vi har den senest søndag den 18. februar 2018. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 8.

Yderligere oplysninger

Kontakt afdelingsleder Anna Jakobsen på telefon 2031 3312 eller aja@sde.dk.

Du kan læse meget mere om 10. klassecenteret på 10grindsted.dk


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her