Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Timelærere til Niels Brock Videreuddannelse

Vil du være en del af en organisation i udvikling?


Om os

Niels Brocks Videreuddannelse vil være den førende udbyder af efteruddannelsestilbud i Storkøbenhavn inden for det merkantile område. Med mere end 130 års erfaring spiller vi en central rolle i dansk erhvervsliv.


Vi udbyder blandt andet kurser inden for IT, salg og service, sprog, økonomi, regnskab, HR, ledelse, konflikthåndtering og meget andet. Vi tilbyder også særligt skræddersyede forløb til virksomheder, og vi sætter en ære i ikke bare at forny os, men også være et hestehoved foran virksomheders behov og udvikling.


Timelærere

På Niels Brock Videreuddannelse har vi løbende behov for at ansætte nye, dygtige freelance/deltidsundervisere inden for en bred vifte af faglige temaer. Kan du lide at undervise, er du god til at udvikle relationer til kursister, og kan du leve op til forventningen om at levere undervisning som både er teoretisk funderet og praksisrelateret, hører vi gerne fra dig. P.t. er vi særligt på udkig efter undervisere til IT (grundlæggende og officeprogrammer) samt engelsk.


Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker i henhold til Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning. Timetallet kan variere, men vil ikke overstige 780 timer pr. år.


Mere information

Du kan få yderligere oplysningen om timelærerstillingerne hos uddannelsesdirektør Flemming Hansen på flh@brock.dk.


Du kan læse mere om Niels Brocks Videreuddannelse her: https://www.brock.dk/kurser-og-efteruddannelser/.


Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 14. februar 2018, og vi holder ansættelsessamtaler umiddelbart herefter.


Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via nedenstående link.


Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Om Niels Brock

Vi er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med mere end 20.000 elever, kursister og studerende her i landet og over 2.000 studerende i udlandet. Niels Brock har drevet skole i mere end 135 år. Det har givet os god erfaring, og skabt solide netværk overalt i det danske erhvervsliv.


Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever. Læs mere om os på www.brock.dk.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her