Timelærere til Niels Brocks Kursusafdeling

Niels Brocks Kursusafdeling søger timelærere til at undervise på Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU).

Om os
Niels Brocks Kursusafdeling er placeret på H.C. Andersens Boulevard midt i København. Vi udbyder et stort udvalg af merkantile AMU kurser og videreuddannelse. Vi mener nemlig, at løbende udvikling og opkvalificering er vigtigt - både for ansatte og for arbejdsgivere.

Om stillingerne
Vi søger timelærere til følgende kurser:

  • Grundlæggende regnskab
  • Grundlæggende IT/Office produkter
  • Projektledelse og ledelse

Om dig
Vi forventer, at du brænder for at undervise, er god til relationer, at du har styr på din faglighed, og at du kan gøre din undervisning praksisnær. Det er ikke et krav, at du kan undervise online, eller at du kender vores læringsplatform Moodle, men vi forventer, du gerne vil og har lyst til at lære nye systemer at kende. Pædagogikum er en fordel, men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til cirkulære om timelønnet undervisning. Timetallet varierer over tid, men vil ikke overstige 780 timer pr. år.

Mere information
Du kan få yderligere oplysningen om timelærerstillingerne hos uddannelsesdirektør Flemming Hansen på flh@brock.dk.

Du kan læse mere om Niels Brocks kurser her https://nielsbrock.dk/kurser

Ansøgning og ansøgningsfrist
Vi modtager din ansøgning hurtigst muligt og senest den 2. august 2020. Vi vil løbende indkalde egnede kandidater til samtale. Send en kort ansøgning, CV og eksamenspapirer i én fil via nedenstående link.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om Niels Brock
Vi er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med mere end 20.000 kursister og studerende her i landet og over 2.000 studerende i Kina. På Niels Brock har vi undervist i de merkantile fag i mere end 130 år. Det har givet os god erfaring og skabt solide netværk overalt i det danske erhvervsliv.

Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er bredt - anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever. Læs mere om os på www.nielsbrock.dk.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.