Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Timelønnede medarbejdere til Peder Lykke Centrets plejehjem

Har du mod på et job, der giver mening og skaber værdi?  
 
Hvem er vi?   
Peder Lykke Centret er en selvejende institution og er et af Københavns største plejecentre med både plejehjem, aktivitetscenter, daghøjskole, produktionskøkken og café. Plejehjemmet har 152 beboere fordelt på seks afdelinger.
 
Vi har en mangfoldighedsprofil, der efterhånden er blevet en del af vores DNA. Vi ønsker at skabe et sted, hvor mennesker fra hele verden kan have en hverdag i trygge og gode omgivelser. Peder Lykke Centret er et livligt og skørt hus. Der er altid gang i nye ting og altid en anledning til at holde en fest.
 
Hvorfor skal du arbejde her?   
Vores faglighed er i top. Vi leverer professionel pleje og omsorg med fokus på det enkelte menneske og deres livshistorie. Vi har et godt arbejdsmiljø med lavt sygefravær og høj social kapital. Vi er stolte af vores arbejdsplads!   
 
Hvem er du?  
Måske har du en uddannelse indenfor sundhedsområdet eller et andet relevant område, måske er du igang med en uddannelse. Det vigtigste er, at du har interesse for området og ønsker at gøre en forskel for beboerne i deres hverdag.
 
Hvad skal du lave?  
  • Være en del af dagligdagen på afdelingen, hjælpe beboerne med at komme op om morgen og med den personlige pleje.   
  • Deltage og motivere under måltider og aktiviteter.   
  • Skabe bedst mulig trivsel for beboerne ud fra den enkeltes ønsker og behov  
Hvad siger dine nye kollegaer?  
Medarbejderne synes Peder Lykke Centret er en fantastisk arbejdsplads, de siger:   
  • "Her er super mange aktiviteter og fuld gang i den. Vi har et godt arbejdsmiljø, jeg møder smil og venlighed."
  • "Kom til et hus, der aldrig står stille."
  • "Vi har medbestemmelse og gode relationer til kollegaer og beboere."  
 
Hvad skal du ellers vide?  
Vi håber, at du kan starte snarest muligt. Du kan selv være med til at bestemme, hvor meget og hvor tit du vil arbejde. Løn forhandles efter gældende overenskomst.
 
Vil du vide mere?
Vi uddyber gerne ovenstående. Ring til centerchef Mette Olsen på 3234 4318 eller kontorfunktionær Tine Østerberg på 3234 4387. Du kan også læse mere om Peder Lykke Centret på vores hjemmeside: www.pederlykkecentret.dk.  
 
Vi ser frem til at høre fra dig.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 30. april 2018
 
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her