Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Timelønnet laboratorieassistent til Retsgenetisk Afdeling

Retsgenetisk Afdeling søger en timelønnet laboratorieassistent med sundhedsvidenskabelig baggrund til at deltage i afdelingens daglige arbejde med at arkivere dna-ekstrakter samt med modtagelse og destruktion af prøvemateriale.

Det er en fordel, at du har forhåndskendskab til dna-analyser, og har praktisk erfaring med arbejdsopgaverne i stillingen. Du skal være i stand til hurtigt at sætte dig ind i afdelingens procedurer, samt have kendskab til at arbejde under en akkreditering. Afdelingens akkrediteringsstandard er ISO 17025.

Vi tilbyder mulighed for fleksibel arbejdstid. Arbejdstiden er 8-10 timer ugentlig. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Hvis du er studerende, vil din ansættelse ophøre, når du ikke længere er indskrevet og aktiv studerende.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til laboratorieleder Helle Smidt Mogensen på telefon 61 14 02 12.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat). Timelønnen er 126,45 kr.

Ansøgning

Send ansøgning vedlagt CV, eksamensbeviser og dokumentation for tidligere ansættelser via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget), så den er os i hænde senest 7. juli 2020.

Du skal tage en nyudstedt straffeattest med, hvis du bliver indbudt til ansættelsessamtale. Straffeattest kan bestilles via borger.dk.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.