Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Timeunderviser til Multimediedesign (digital udvikling)

Vi søger en markant profil, der gerne vil sætte sit præg på den digitale udvikling. Du ser det som en spændende udfordring at formidle digital udvikling samt programmering til studerende og formår at omsætte komplekse problemstillinger til undervisning, der er i øjenhøjde og som motiverer. Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau samt praktisk erfaring. Det må gerne være fra egen virksomhed eller som en del af en større organisation. 

 
På Multimediedesignuddannelsen i Køge har vi et spændende studiemiljø, der samarbejder med vores afdeling i Nykøbing, hvor vi samlet er 250 fuldtidsstuderende og 10 undervisere. Vi er netop flyttet ind i en helt ny bygning og har faciliteter som Media Lab, Maker Space, Biometrics Lab, Sound Lab og Innovation Lab. 

 

Du har spidskompetencer inden for flere af følgende områder: 

  • Kendskab til og viden om design og designprocesser 

  • Frontend-udvikling: semantisk HTML, CSS, JavaScript og jQuery 

  • Responsiv design. 

  • Søgemaskineoptimering (SEO og ASO) 

Dertil kommer, at du: 

  • er god til at arbejde selvstændigt og overskue en kompleks hverdag med forskelligartede opgaver 

  • arbejder godt sammen med andre 

  • kan formidle på dansk og på engelsk

  • kan lide at lege og udforske nye teknologier og dets muligheder 

Du bliver en del af et engageret og innovativt team, der hele tiden søger nye veje til bedre pædagogik og didaktik. Teamet arbejder tæt sammen i udvikling af undervisningsforløb, og tværfaglighed er et krav til vore undervisere. Mange projekter sker i samarbejde med virksomheder og organisationer, der stiller opgaverne og får glæde af resultaterne. Det kan vi gøre, fordi vores undervisere dyrker deres relationer til erhvervslivet, og fordi vi bruger vores professionelle netværk aktivt, når kommende undervisningsforløb skal planlægges. 

 

Praktiske oplysninger 

Vi tilbyder en timeunderviseransættelse på fuld tid fra 1. august 2021 til 31.december 2021 med mulighed for forlængelse.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med Finansministeriet samt stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

 

Arbejdsstedet er Zealand, Sjællands Erhvervsakademi, Lyngvej 21, 4600 Køge, men der kan også forekomme undervisning på Bispegade 5 i Nykøbing F. 

 

Ansøgning, CV, kopi af eksamensbeviser samt anden relevant dokumentation sendes elektronisk via siden her – klik på knappen ’Søg jobbet’ nederst på siden for at ansøge om jobbet.

 

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til Annette Finnsdottir på telefon 50762814/ mail: anfi@zealand.dk

 

Vi ønsker stillingen besat 1. august 2021, så søg allerede i dag og senest den 2. maj 2021. Samtaler forventes afholdt  tirsdag den 11. maj 2021.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.

 

Bliv en del af Zealand

 

På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

 

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

 

Zealand er i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på Zealand.dk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.