Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tjenerelev

Har du lyst til at kickstarte din karriere i en grøn virksomhed i vækst med gode værdier, attraktive personalegoder og et dygtigt team, der glæder sig til at dele deres viden og erfaringer med dig?

Så er du måske den tjenerelev, vi står og mangler på Hotel Skarrildhus i Kibæk, lidt udenfor Herning. Her har vi brug for en frisk og servicemindet person med lyst til at lære en masse om mad, vin og god service.  En af dine vigtigste opgaver bliver at videregive fortællingen om vores gastronomiske koncept og de lokale og økologiske råvarer, som indgår i de retter, du serverer. Og så skal du selvfølgelig vide alt, hvad der er at vide om vin og spiritus, så du kan give vores gæster den bedste vejledning. Og det skal vi nok sørge for, at du bliver klædt godt på til at kunne. Samtidig vil du hurtigt opleve, at du får egne ansvarsområder og bliver inddraget i forskellige områder af forretningen, så du lærer mest muligt i din tid hos os. 

Vi forestiller os, at du:

  • Har en naturlig interesse for tjenerfaget og dets udvikling, trends og tendenser
  • Er vant til at arbejde hurtigt og effektivt og har evnen til at bevare det gode overblik
  • Er kreativ og nytænkende i din tilgang til servicering af gæster og har øje for detaljerne
  • Er udadvendt og interesseret i god gæstekontakt
  • Er indstillet på skiftende arbejdstider
  • Har afsluttet grunduddannelsen

Vi tilbyder:

  • En unik, spændende og livlig arbejdsplads med plads til både grin og udvikling
  • Gode kolleger, der alle arbejder sammen for at nå vores fælles mål
  • Årlige elevdage i Sinatur, hvor du får mulighed for sparring med elever fra vores øvrige hoteller, samt en årlig elevaften, hvor alle vores elever i fællesskab arrangerer og driver en aften for vores gæster 
  • Et spændende og moderne gastronomisk univers, hvor intet er tilfældigt. Alt lige fra råvarer til vine er nøje udvalgte udfra vores fokus på natur og miljø, der gør Sinatur til en af Danmarks mest bæredygtige virksomheder
  • Et godt og konstruktivt arbejdsklima med trygge vilkår samt god sundheds- og pensionsordning

Har du lyst til at være en del af et team, hvor vi tager hånd om hinanden og sparrer på tværs af både afdelinger og hoteller, og kan du genkende dig selv i ovenstående? Så hører vi meget gerne fra dig.

Tiltrædelse

Ønsker du mere information om stillingen, kan du kontakte Restaurantchef, Emil Kehlet på emke@sinatur.dk eller 93979717. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Send din ansøgning til Emil på emke@sinatur.dk.

En god arbejdsplads

I Sinatur værner vi om vores medarbejdere. Vi ved, at I er vores absolut vigtigste ressource, og derfor arbejder vi meget målrettet med at skabe et godt arbejdsmiljø med plads til forskelligheder, fællesskab, fleksibilitet og individuel udvikling.

Om os

Sinatur Hotel & Konference er en gruppe af seks unikke hoteller beliggende i naturskønne områder. Vi har høje ambitioner, når det kommer til at passe på naturen og drive en bæredygtig forretning. Vi har for ganske nylig lanceret en ny strategi og en række ambitiøse 2030-mål. I 2030 vil vi blandt andet være CO2-positive, 100 % affaldsfrie og vandneutrale. Vi vil eliminere madspild og kun handle med danske, bæredygtige producenter. En spændende rejse, som kun lige er begyndt, og som du får rig mulighed for at være en del af. Derudover er vi kåret til Danmarks Bedste Hotelkæde 2019 og er ligeledes indehavere af prisen for "Bedste Madkoncept 2019". Du kan læse mere om os på www.sinatur.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.