Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tjenerelev søges til Hotel Svendborg

Best Western Plus Hotel Svendborg er et 4-stjernet hotel med stolte traditioner beliggende lige i hjertet af Svendborgs bymidte. Vi står for høj service, kvalitet, fleksibilitet, fornyelse, samt at give gæsterne det de forventer - og så lige lidt til. Det er dér, vi skiller os ud - ved at give gæsterne en oplevelse ud over det forventede!

Er du ambitiøs, brænder du for tjenerfaget og har du lysten til at gøre en forskel for vores gæster? Så er det netop dig, vi står og mangler. Hotel Svendborg søger nemlig lige nu en tjenerelev, som gennem uddannelse og oplæring skal indgå i tjenerstaben.

Vi er et af Danmarks førende konferencehoteller og for at bevare den position, ønsker vi dig, der naturligt kan lide at servicere gæster og er stolt af at fortælle om vores mad og vin. Du har en personlig interesse herfor og finder det naturligt at indgå i et dynamisk team.

Jobbet

Som tjenerelev på Hotel Svendborg får du en spændende og alsidig hverdag, der vil bestå af service morgen, middag og aften.

Arbejdsopgaverne vil primært være servering i restauranten, men klargøring og servicering af vores konferencelokaler og møderum, samt opstilling af av-udstyr så alt er klar og fungerer, er også en del af jobbet.

Opdækning i kursuslokaler samt opsætning af kaffe, frugt og isvand i pauserne vil også forekomme.

Vi tilbyder:
  • En elev-uddannelse med ansvar og mulighed for indflydelse
  • En lærerig og varieret hverdag med masser af udfordringer
  • Gode kolleger, der alle arbejder sammen for at nå vores fælles mål
  • Et godt og konstruktivt arbejdsklima med trygge vilkår
  • Mulighed for at deltage i spændende og lærerige inspirationsrejser til europæiske vindestinationer

Du er lige den, vi mangler, hvis du:
  • Har et skarpt blik for detaljen og sans for god service
  • Er vant til at arbejde hurtigt og effektivt og har evnen til at bevare det gode overblik
  • Nemt kan indleve dig i gæstens behov og ønsker
  • Er glad, udadvendt og nysgerrig på tjenerfaget og dets udvikling, trends og tendenser
  • Fungerer godt i teams samt bidrager til den gode stemning

Vi kalder løbende til samtaler.

Ansættelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette person.

Der gøres opmærksom på, at anvendelse af de sociale medier kan forekomme som en del af rekrutteringsprocessen.

Best Western Plus Hotel Svendborg er en del af Halberg Hotels, der ejes af familien Halberg i Svendborg. Hotellet har behagelige konference faciliteter, flotte værelser, et godt køkken, en hyggelig restaurant og engagerede medarbejdere.

Vi er en ansvarlig arbejdsgiver, der værner om vore 50 ansatte og lokalsamfundet. Vi bestræber os dagligt på at blive bedre til det, vi er gode til ved at give plads og frihed til udfordringer og udvikling. Derfor er vi et af Danmarks foretrukne hotel og konferencecentre. Se mere på www.hotel-svendborg.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.