Har du linjefag i tysk, så er det dig vi leder efter på Tjørnegårdskolen, hvor vi søger en lærer til vores mellemtrin og udskoling. Hvis du desuden kan læse et eller flere af naturfagene geografi, fysik/kemi og biologi, er det absolut ingen ulempe.
På Tjørnegårdskolen bryster vi os af at være ambitiøse på elevernes vegne, og lægger vægt på at være dygtige til at undervisningsdifferentiere, så vi skaber læring for såvel de fagligt udfordrede som de allerdygtigste elever. I ledelsen ser vi gerne, at der ikke er alt for langt fra tanke til handling, og tager altid både nyansatte og erfarne læreres spændende forslag og gode idéer til at udvikle skolen alvorligt.
Tjørnegårdskolen ligger i Roskilde vest. Vi er omgivet af store grønne områder med sø og skov tæt på, og vi har gode og opdaterede faglokaler. Skolen gennemgår for tiden en større renovering, hvor vi gør en stor indsats for at forskønne hele skolen både ude og inde.
Hvis du søger og får jobbet, vil du blive budt velkommen i en teamstruktur, med mentorordning, fleksibel arbejdstid, en åben dør hos ledelsen, og hjælpsomme kolleger hele vejen rundt.
Du kan læse mere om skolen på Tjørnegårdskolen (aula.dk)
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Rasmus Enemark på 2628 5504 eller skoleleder Annette Rasmussen på 2164 8684.
Stillingen er på fuldtid og besættes på gældende overenskomstvilkår.
Ansøgningen skal være skolen i hænde senest mandag den 19. april 2021.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 23. april 2021, med tiltrædelse den 1. juni 2021, eller snarest derefter.