Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To besøgsværter til Peder Lykke Centret (vikariater)

Søg et anderledes job på sundhedsområdet og vær med til at præge stillingen og opgaveløsningen henad vejen.

Peder Lykke Centret søger to besøgsværter til vikariater med tre måneders varighed.

Hvem er vi?
Vi er et stort plejecenter med en mangfoldighedsprofil, der efterhånden er blevet en del af vores DNA. Vi ønsker at skabe et sted, hvor mennesker fra hele verdenen kan have en hverdag i trygge og gode omgivelser.

Peder Lykke Centret er et livligt og skørt hus. Der er altid gang i nye ting og altid en anledning til at holde en fest.

Plejecentret består af seks afdelinger, der er fordelt på to etager, hvor der i alt er 152 beboere. Hver afdeling har sin egen afdelingsleder og personalegruppe.

Peder Lykke Centret er et samlingspunkt for det moderne seniorliv. Vi vil være trendsetters for det moderne, involverende og mangfoldige seniorliv. Vi vil være landskendte for vores unikke arbejde, kvalitet og resultater.

Vi er bygget i 1970 og stolte af vores ’beton’, hvor det er indholdet der tæller, altså vores værdier, arbejdsmiljø og rummelighed.

Om jobbet
Du skal koordinere og være vært, når de pårørende besøger plejehjemmets beboere.

Lige nu foregår besøgene ved, at de pårørende booker tid til besøg over telefonen. Besøgene foregår som udgangspunkt i telte i vores baghave.

Du skal besvare opkald, når besøgene skal bookes og koordinere besøgene med plejehjemmets afdelinger. Dertil skal du i samarbejde med centrets øvrige ansatte sørge for, at beboerne kommer ned til besøg på det rette tidspunkt.

Hvem er du?
Du er måske uddannet pædagog eller social- og sundhedsassistent. Måske er du stadig under uddannelse.

Det vigtigste er din personlighed. Du bliver et af vores ansigter udadtil og skal kunne fremtrylle nye løsninger i en fart og møde alle med et smil.

Du skal være struktureret og kunne koordinere, planlægge og styre en tidsplan.

Du vil i arbejdet møde mange forskellige mennesker og du skal kunne spotte situationer og behov samt kunne handle – også i pressede situationer. Der vil altid være mulighed for at bede hjælp og hente sparring.

Det praktiske
Er du interesseret i at høre mere så kontakt centerchef Mette Olsen på 3234 4318 eller kvalitetssygeplejerske Anne-Mette Støvring på 3234 4392.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Stillingerne er på 32-37 timer ugentligt. Der kan forekomme aften- og weekendarbejde.

Løn efter overenskomst.

Søg via nedenstående link senest mandag den 6. juli 2020

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om os på vores-hverdag.dk 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.