Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To erhvervsvejledere søges til koordineret ungeindsats med reference til Jobcenterets ungeindsats

To erhvervsvejledere søges til koordineret ungeindsats med reference til Jobcenterets ungeindsats

I Thisted Kommune har vi valgt at sætte ekstra fokus på indsatsen overfor de unge mellem 14 og 25 år. Vi ønsker gennem denne indsats at sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse og bagefter kan videreuddanne sig eller komme i job.


Vi har derfor valgt at samle de medarbejdere fra UU og Jobcentret, der arbejder med denne målgruppe, i en fælles koordineret ungeindsats for at sikre endnu bedre samarbejde og koordinering af indsatsen. Medarbejderne vil fra foråret 2018 få til huse i samme lokaler.


Som et led i oprustningen af ungeindsatsen har Thisted Kommune endvidere valgt at tilføre 5 ekstra fuldtidsstillinger, som skal varetage bl.a. erhvervsvejledning, forebyggelses- og fastholdelsesopgaver i forhold til unge i folkeskole og ungdomsuddannelse. De nye medarbejdere vil blive forankret i henholdsvis Jobcenter Thisted og UU Thy, men vil alle indgå i det fælles arbejde i den koordinerede ungeindsats.


Til den koordinerende ungeindsats søger vi 2 erhvervsvejledere, der har lyst til at arbejde med unge mellem 14 og 25 år. Fokus er både på den udviklende, men i høj grad også på den virksomhedsrettede/uddannelsesmæssige del, og vi arbejder målrettet på at støtte og motivere de unge i at tage arbejde, indtil de kan påbegynde uddannelse.


Det er vigtigt, at du har viden om jobmulighederne på det lokale arbejdsmarked og har eller kan skabe et veludbygget netværk af virksomheder.


Dit arbejde vil bestå af, i et tæt samarbejde i den koordinerede ungeindsats med virksomhedsservice og lærlingekoordinator, at skabe sammenhæng mellem folkeskoler, sprogskole og virksomheder med snusepraktikker. At styrke vejledning og motivation med fokus på både de unge og arbejdsmarkedet.


Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job med fokus på høj faglig kvalitet. Du kommer til at være en del af en gruppe af dygtige og hjælpsomme kollegaer, og vi sørger for en grundig introduktion og oplæring. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø med masser af humor og en arbejdsplads, hvor faglig udvikling og tværfaglighed vægtes højt.


Din profil:

• Du evner at etablere en tillidsfuld og relationel tilgang til de unge og virksomhederne, og i samarbejde med disse skabe muligheder og finder løsninger

• Har indgående kendskab til arbejdsmarkedet og uddannelsesforhold, herunder hjælpemulighederne inden for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

• Du har gode kommunikative evner både i skrift og tale, og formår at være direkte og målrettet, når det kræves

• Du er empatisk og respektfuld - dette gælder ikke kun i ord, men også i handling og i tilgangen til de unge

• Du trives i et miljø, hvor ingen dage er ens og hvor en stor del af arbejdstiden foregår på skolerne eller i virksomheder

• Du er selvstændig og ansvarlig, også ift. at opsøge viden og finde relevant information

• Du befinder dig godt i et travlt og ofte presset arbejdsfelt

• Du bidrager til kerneopgaven og giver godt følgeskab til organisationen



Der er tale om faste stillinger på 37 timer ugentlig, med tiltrædelse 1. april 2018.


Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold i.h.t. overenskomst med Dansk Socialrådgiverforening eller HK og principperne for Ny Løn.


Yderligere oplysninger:

Du kan få yderligere ved henvendelse til sektionsleder Trine Engholm på tlf. 20 363 397 eller teamleder Helle Vig Sørensen på tlf. 29 372 594.


Ansøgningsfrist den 16. februar 2018 kl 12.00. Ansættelsessamtalerne finder sted den 26. februar 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her