Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To faglige koordinatorer til Borgercenter Handicaps familiehus

Har du erfaring med behandlingsarbejde i familier med børn og unge med funktionsnedsættelser? Har du lyst til faglig ledelse, og er du samtidigt lidt af en Excel-haj? Er du en stærk kommunikator, og kan du formidle både internt og eksternt? Så er du måske en af vores nye faglige koordinatorer i familiehuset.

Om familiehuset
Familiehuset tilbyder støtte og hjælp til familier med børn og unge med funktionsnedsættelser. Vi tilbyder både individuel og gruppebaseret familiebehandling, råd- og vejledningsforløb, åben rådgivning, kontaktpersoner samt kurser og grupper for børn, unge, søskende, forældre og andre familiemedlemmer.

Familiehuset er i rivende udvikling med mange spændende opgaver og et tæt samarbejde mellem alle medarbejdere på tværs af teams og fagligheder.

Familiehuset består af 36 faste medarbejdere fordelt på familiebehandlere, kontaktpersoner, praktisk pædagogiske vejledere og hjemmebaserede indsatser. Familiehuset står overfor en ny organisering i form af en leder og to faglige koordinatorer. Medarbejderne er ligeligt fordelt på to matrikler. Hver koordinator er fast tilknyttet en af matriklerne og den gruppe af medarbejdere, der har base her. 

Organisatorisk er familiehuset en del af Børneområdet i Borgercenter Handicap. På Børneområdet yder vi rådgivning og vejledning til børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og til deres forældre, ligesom vi udarbejder børnefaglige undersøgelser, bevilger hjælpeforanstaltninger og følger op på disse foranstaltninger. Børneområdet er kendetegnet ved specialiseret viden om børn og unge med handicap samt stor vilje og engagement i arbejdet. Vi er i alt 180 medarbejdere, som er organiseret i seks handicapfaglige teams, et familiehus og aflastningsinstitutionen Skovhusene.

Om stillingen
Som faglig koordinator vil din arbejdstid være delt imellem en styringsdel og faglig ledelse af medarbejdere.

Sammen med lederen og den anden koordinator vil du være en del af det faglige ledelsesteam i familiehuset. Du vil blive faglig koordinator for i alt 18 medarbejdere. Styringsdelen vil udfylde en væsentlig del af din tid og dine opgaver og bestå af fordeling af sager, styring af ventelister, implementering og drift af familiebehandlingsprogrammer og andre udviklingsinitiativer, herunder at koordinere og samle op på effektmålinger. Derudover vil en stor del af din arbejdstid være dedikeret til sagsgennemgang med medarbejdere, faglig sparring samt personale- og teammøder. Dette vil ske i et tæt samarbejde med lederen.

En vigtig del af koordinatorfunktionen er at bidrage til udviklingen af skriftligt materiale og medvirke til at kvalitetstjekke vores tilbud og indsatsers virkning. Koordinatoren forventes ligeledes at understøtte kvaliteten af familiebehandlingsindsatsen gennem udarbejdelse af procesbeskrivelser, evalueringer og opsamling af viden om behov i området. Det forventes, at du loyalt supporterer ledelsen med henblik på en sikker drift. Dette sker bl.a. ved at drive styring af processer og projekter selvstændigt eller sammen med andre, ved at agere mødeleder og ved at være sparringspartner til ledelsen i forhold til driften og kompetenceudvikling både på individuelt og gruppeplan.

Faglige og personlige kvalifikationer og kompetencer

  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund med relevant overbygning.
  • Du har erfaring med at arbejde i en familiebehandlingskontekst, hvor der også optræder funktionsnedsættelse hos barnet/den unge. Du bevæger dig hjemmevant og afstemt i pædagogiske tilgange særligt tilpasset børn med autismediagnoser og deres familier.
  • Du arbejder eklektisk og hjemmevant i forskellige metoder og værktøjskasser og kan se potentialet i forskelligheden. Du er stærk i det metodiske og kan facilitere og formidle til medarbejderne, så det styrker medarbejdernes kompetencer.
  • Du er lidt af en Excel-nørd, stærk i struktur og systematik og elsker at have overblik, er vant til at arbejde selvstændigt med komplekse arbejdsprocesser og evner at have mange bolde i luften.
  • Du er en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt og kan selvstændigt udarbejde dokumentation og andet skriftligt materiale målrettet borgerne, medarbejderne og andre samarbejdspartnere.
  • Du er en stærk formidler og kan formidle familiehusets indsatser til både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Du er god til relationel koordinering og til at indgå i tæt samarbejde med andre faggrupper, herunder ledere på myndighedsområdet.
  • Du tænker både ledelses- og medarbejderperspektiv naturligt ind i samtlige arbejdsområder og er tydelig, rammesættende og anerkendende i din kommunikation.
  • Du har erfaring med ledelsesunderstøttende funktioner under hensyntagen til de forskellige aktører i en politisk styret organisation.
  • Du er tillidsvækkende, imødekommende, nysgerrig og engageret i dit faglige virke. Du er tydelig og ligefrem i din kommunikation, men samtidig i stand til at opfange og adressere 'det usagte', f.eks. stemninger, der kan være på spil i en medarbejdergruppe. Du sætter etik og kvalitet højt i dit arbejde og vægter samtidig at have et privatliv. Du har noget at byde ind med såvel i den professionelle som i den sociale ramme.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi søger to faglige koordinatorer. Den ene stilling er en fastansættelse, den anden et barselsvikariat.

Den faste stilling er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med flekstidsordning, som ønskes besat fra den 1. marts 2021.

Barselsvikariatet er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med flekstidsordning i perioden fra den 1. marts 2021 til den 15. august 2021.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og efter principper om lokal løndannelse.

Vi indhenter referencer efter aftale samt børne- og straffeattest i forbindelse med en ansættelse.

Borgercenter Handicap, familiehuset, ligger på Hans Knudsens Plads, 2100 København Ø.

Ansættelsesudvalget vil bestå af leder Bettina Råschou, medarbejdere Heidi Holm Vercell og Louise Betty Høy-Jensen samt TR Henriette W. Andersen.

Yderligere oplysninger
Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Bettina Råschou på 2625 4730.

Du kan læse mere om Borgercenter Handicap og Socialforvaltningen på Københavns Kommunes hjemmeside: www.kk.dk.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 14. januar 2021
Vi forventer at holde samtaler til den faste stilling mandag den 18. januar 2021 og til vikariatet fredag den 22. januar 2021.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.