Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To fagstærke sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter til barselsvikariat på Plejecenter Sølund

Elsker du at arbejde med ældre? Er du fagligt stærk, teamorienteret og har du drive og engagement i dit arbejde?  
 
Så er det dig, vi søger! 
 
Musikplejecenter  
Plejecentret Sølund er et af Københavns Kommunes profilplejehjem med speciale i musik. Vi bruger musikken som et fælles 3. – et relationelt redskab og som et pædagogisk og plejefagligt værktøj i hverdagen. Det er ikke et krav, at du kan synge eller spille instrumenter, men som medarbejder på Sølund har du et ansvar for at bruge musikken både i plejen og som stemningsskaber, hvor det er relevant. Det er derfor en fordel, at du er glad for musik og ikke bange for at bruge dig selv om redskab.  
 
Dine roller på Sølund  
På Sølund arbejder vi målrettet med, at vores medarbejdere yder pleje og omsorg af høj kvalitet, og at vi er gode til at være nærværende i vores samvær med beboerne.  
 
Vores primære opgave er at skabe rammer for et godt hverdagsliv for beboerne på Sølund. Vi forventer af dig som medarbejder, at du tager ansvar og bidrager til denne mission.  
 
Du skal være med til at højne fagligheden og implementere Københavns Kommunes Indsatskatalog for sygepleje. Med afsæt i borgernes ressourcer, og i tæt tværfagligt samarbejde, arbejder vi ud fra konceptet ”fra passiv til aktiv” for at styrke og berige beboerens dagligdag. Du skal være med til at kvalitetssikre alle opgaver, der handler om behandling, pleje og omsorg i hele borgerens forløb på plejehjem, fra indflytning til en værdig afslutning.  
 
Dine ansvarsområder som basissygeplejerske/social- og sundhedsassistent vil være at:  
  • foretage en sygeplejefaglig vurdering af beboere, samt lægge en sundhedsfaglig handleplan  
  • medvirke til at kvalificere og udvikle afdelingen til at arbejde målrettet og tværfagligt med de sygeplejefaglige tiltag, som iværksættes, og følge op på iværksatte indsatser  
  • planlægge, uddelegere og prioritere opgaver i samarbejde med afdelingens øvrige personale  
  • dokumentere din sygepleje digitalt  
  • delegere og følge op på sygeplejeopgaver til andre faggrupper i afdelingen – herunder social- og sundhedsassistenter, -hjælpere eller pædagoger, fx ved undervisning og sidemandsoplæring   
Vi ønsker, at du:  
  • er en dygtig sygeplejerske/social- og sundhedsassistent med høj faglighed og personlig integritet  
  • har lyst til at styrke fagligheden omkring den ældre medicinske patient  
  • brænder for at vejlede og undervise kollegaer, beboere og pårørende om komplekse sygeplejeproblemstillinger inden for en bred vifte af felter  
  • tager “stafetten” og har lyst til at arbejde både selvstændigt og tværfagligt med en bred vifte af sygeplejens ansvarsområder  
  • har lyst til at være tæt på beboerne. Dette er ikke et ”skrivebordsjob”, du skal være dér, hvor sygeplejen er kompleks og kræver særlig sundhedsfaglig vurdering og handling   
Vi tilbyder  
En spændende, anderledes og fagligt udfordrende sygeplejerske- eller social- og sundhedsassistentstilling på Plejecenter Sølund.
Vi har 150 borgere fordelt på tre somatiske afdelinger – og en god blanding af sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, -assistenter og pædagoger.
På hver afdeling er der ansat en faglig koordinator, og vi har alle stort fokus på vores faglighed og higer efter at blive endnu bedre – hvilket vi har brug for din hjælp til.    
  • Tid til den helhedsorienterede sygepleje med meget ansvar og udvikling af dine kompetencer  
  • Et unikt plejehjem med en særlig musiksprofil.  
  • Imødekommende og inspirerende kolleger med mange forskellige kompetencer  
  • God introduktion til primær praksis generelt og Sølund specifikt  
  • Anerkendende og motiverende ledelse med fokus på at skabe rammerne for den gode, sunde og udviklende arbejdsplads  
Dine opgaver 
Du vil som sygeplejerske/social- og sundhedsassistent have et stort ansvar både for beboerne i din primære afdeling – og for resten af huset.
 
Dit daglige arbejde vil indebære sygeplejefaglige vurderinger, deltagelse i faglige refleksionsmøder, deltagelse i husets kompetencecafeer, gennemgang af beboerne med Sølunds læge, audits, tilsyn af komplekse beboere samt daglig sparring med dine sygeplejekolleger. Du vil have sygeplejekolleger at sparre med fra de øvrige afdelinger, og du vil have mulighed for oplæring og faglig udvikling hos tre fagstabssygeplejersker, som sikrer den nødvendige undervisning og mulighed for sparring, for at din sygeplejefaglighed understøttes.
Lokalområdet inviterer til forskellige faglige netværk på tværs af byens plejecentre.  
 
Hvis du brænder for at gøre en forskel for beboerne, i tæt samarbejde med kollegaer med mange forskellige baggrunde, glæder vi os til at høre fra dig.  
 
Stillingen som sygeplejerske eller social og sundhedsassistent på Sølund er fortrinsvis til dagvagt med 37 timer ugentlig og weekendvagt hver 3. uge.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår   
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt fortrinsvis i dagvagt med weekendvagt hver 3. weekend.
Tiltrædelse den 1. marts 2018 eller efter aftale.  
 
Yderligere information
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Somaya El Kadiri på 2365 2490.   
 
Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 13. februar 2018  
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Akaciegården søger social- og sundhedsassistenter med høj faglighed til fast aftenvagt

S/I AKACIEGÅRDEN

Akaciegården søger erfarne social- og sundhedsassistenter som har mod på at tage ansvar, til ansættelse snarest muligt. Vi tilbyder: Social- og sundhedsassistenter fortrinsvis til aftenvagt, med mulighed for enkelte dagvagter. Stillingen er på 27 ti...
Indrykket:4. oktober 2018
Udløbsdato:6. november 2018

Timelønnet SOSU-assistent

Bispebjerg Hospital

København
Social -og Sundhedsassistent til drømmejobbet Vikarkorpset er et sygeplejevikarkorps på Bispebjerg og Frederiksberg hospital, og vi søger timelønnede social- og sundhedsassistenter til at tage vagter på forskellige somatiske afdelinger. Vi er en afd...
Indrykket:3. oktober 2018
Udløbsdato:1. november 2018

Timelønnet SOSU-assistent

Frederiksberg Hospital

Frederiksberg
Social -og Sundhedsassistent til drømmejobbet Vikarkorpset er et sygeplejevikarkorps på Bispebjerg og Frederiksberg hospital, og vi søger timelønnede social- og sundhedsassistenter til at tage vagter på forskellige somatiske afdelinger. Vi er en afd...
Indrykket:3. oktober 2018
Udløbsdato:1. november 2018

Brænder du for god patientservice? Så tilbyder vi en spændende stilling som sundhedsservicesekretær/social-og sundhedsassistent på urologisk klinik D, Rigshospitalet. Stillingen er til besættelse snarest muligt

Rigshospitalet

Vi er en urologisk afdeling i en rivende udvikling. Vores urologiske klinik er inddelt i 4 subspecialer (blære, prostata, mandlige kønsorganer og nyre), der samarbejder i små tværfaglige teams med plejepersonale, læger og sekretærer. Hvert team har ...
Indrykket:8. oktober 2018
Udløbsdato:26. oktober 2018

Social og sundhedsassistent/sterilassistent med specialopgaver i sterilproduktion, fast stilling

Bispebjerg Hospital

København
Sterilfunktionen på Bispebjerg Hospital søger pr. 1. november 2018 eller efter aftale, 2 nye kolleger til specialopgaver i sterilproduktion, gennemsnitlig 37 timer pr. uge, i dag- og aftenvagt, samt weekend ca. hver 12 uge. Vi søger en ny kollega, d...
Indrykket:5. oktober 2018
Udløbsdato:22. oktober 2018