Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To familiebehandlere til BBU København - Bispebjerg

Har du erfaring med familiebehandling, gerne med fokus på de 0-10 årige og har du gode samarbejds- og formidlingsevner, så læs mere her. 
 
Borgercenter Børn og Unge København – Bispebjerg har cirka 75 medarbejdere med forskellig socialfaglig, psykologisk og pædagogisk baggrund. Enheden varetager myndighedssagsbehandling i børnefamiliesager og iværksætter foranstaltninger, som er målrettet børn og unges behov i henhold til serviceloven. 
 
I familiebehandlerteamet i BBU Bispebjerg ønsker vi os kollegaer, som er fagligt og metodisk velfunderet og har erfaring med familiebehandlingsarbejdet, gerne i kommunalt regi.  Vi værner om vores forskellige, faglige baggrunde og søger en teamplayer, der vil være med til at bringe kvaliteten i vores forskelligheder i spil. Vi vægter en arbejdskultur med et socialt fællesskab hvor åbenhed, omsorg og nysgerrighed er væsentlige elementer.   
 
Familiearbejdet spænder vidt, fra at vi tilbyder familierne konkret og praktisk vejledning, støttet samvær, til mere indsigtsgivende familieterapi. Der arbejdes både individuelt og gruppeorienteret med familierne.   
Vi sætter det tværprofessionelle og det tværsektorielle samarbejde højt, og vi har et tæt samarbejde med egne kollegaer, sagsbehandlere, PPR, dagtilbud, skole, familier og netværk. 
Som familiebehandler arbejder du fortrinsvis selvstændigt i familierne, og samtalerne kan foregå både i familiens eget hjem og i vores familiehus.  
 
I det daglige arbejdes der ud fra en helhedsorienteret behandlingsmetodik, og i vores faglige forståelse af familiernes problemkompleksitet trækker vi i høj grad på nyere udviklingsteorier og teorier om tilknytning, systemisk tænkning og narrativ praksis. Vi vægter en anerkendende, mentaliserende og ressourceorienteret tilgang, og vores indsatser arbejder for at styrke barnets og familiens relationer og netværk.   
 
Fælles for familiearbejdet er, at vi anvender Feedback Informed Treatment (FIT) som metode til at vurdere, hvorledes vi er hjælpsomme i vores samarbejde med borgeren og familien, og det vil være en fordel, at du har erfaring med FIT.   
 
Vi søger en kollega, der: 
  • er uddannet pædagog eller socialrådgiver med relevant efteruddannelse  
  • har kendskab til og gerne erfaring med FIT  
  • har erfaring med familiebehandling, gerne med fokus på de 0-10 årige  
  • har gode samarbejds- og formidlingsevner både i skrift og tale  
  • bidrager til at vi sammen holder den metodiske og faglige udvikling i gang  
  • vil lære nyt og lære fra dig  
  • kan tænke kreativt, nyt og helhedsorienteret  
  • har energi, arbejdsglæde og en god portion humor. 
Vi kan tilbyde dig  
  • Fleksible arbejdsforhold i et til tider travlt hus  
  • Et team i udvikling   
  • Gode muligheder for at præge udvikling og indsatser  
  • Høj faglighed med gode muligheder for faglig sparring, supervision og udvikling  
  • Et bredt, tværfagligt samarbejde med barnet og familien i centrum  
  • Uhøjtidelig omgangstone og masser af humor.  
Hvis du vil vide mere  
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Tsoskunoglu på 2421 1765.  
 
Løn- og ansættelsesforhold 
I henhold til gældende overenskomst med relevant faglig organisation, herunder regler om Ny Løn.
Stillingen er på fuld tid 37 timer ugentligt, som tilrettelægges fleksibelt.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 7. marts 2018.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her