Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To fantastiske og dygtige matematiklærere søges til Hedegårdsskolen

LIDT OM OS
Hedegårdsskolen er en udviklingsorienteret skole med flotte fysiske rammer, der giver mulighed for spændende pædagogik. Vi arbejder afdelingsopdelt i årgangsteam. Skolen er kendetegnet ved en god inklusionskultur, mange ressourcer til vejledning, holddannelse og specialpædagogisk bistand, hvoraf en betydelig del af ressourcerne er tildelt årgangsteamet. Herudover er vi idrætsskole som betyder, at vi breddemæssigt arbejder med bevægelse og sundhed i fagene. Desuden har vi en særlig klasselinje for idrætstalenter i udskolingen under Team Danmark ordningen.
Ballerup Kommune har lige nu en arbejdstidsaftale, som betyder, at en fuldtidslærer har 33 timers tilstedeværelse i gennemsnit pr. uge. Ligeledes har vi et attraktivt lønniveau.
 
VI SØGER
Matematiklærer til indskolingen
Til de kommende skoleår søger vi en matematiklærer, der har mod på at være med til at starte op i en af vores 1. klasser. Du vil blive en del af 1. klasses teamet, som i indskolingen også omfatter pædagogerne fra BFO (Ballerup fritidsordning), som også er med i en del af den fagfaglige undervisning på skolen.
 
Hvis du ud over matematik også kan musik, vil det være en stor fordel, hvad du ellers har af linjefag, tager vi højde for i den samlede fagfordeling.
 
Matematiklærer til mellemtrinnet
Vi søger endvidere en matematiklærer til vores kommende 6. årgang, hvor vores nuværende matematiklærer skal på barsel. Her bliver du en del af 6. årgangsteamet, og du vil få en delt klasselærerfunktion i en af klasserne.
 
Hvad du ellers har af linjefag tager vi højde for i den samlede fagfordeling.
 
FOR BEGGE STILLINGER GÆLDER, AT DU

  • er læreruddannet med relevante linjefag, eller med tilsvarende kompetencer
  • er stærkt fagligt funderet og brænder for dine fag
  • har styr på din klasserumsledelse
  • er teamplayer og vil bidrage positivt til det kollegiale samarbejde
  • er engageret, ambitiøs og nysgerrig i dit arbejde med undervisning og læring
  • er imødekommende og anerkendende i din tilgang til elever og forældre
VI TILBYDER
  • Gode udviklingsmuligheder i fællesskaber
  • En spændende arbejdsplads med engagerede kolleger
  • Gode faciliteter
  • En dedikeret ledelse
  • Glade børn og forældre
 
LØN OG ANSÆTTELSE
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
For begge stillinger gælder, at der er tale om fastansættelser på fuld tid.
Tiltrædelse 1. august 2018
 
YDERLIGERE INFORMATION
For yderligere information bedes du kontakte Merete Brodersen på telefon 2535 2803 for stillingen i indskolingen og Dan Kjellman på telefon 5190 1895 for stillingen på mellemtrinnet. Hjemmeside på www.Hedegaardsskolen.dk
 
ANSØGNINGSFRIST: 2. MAJ 2018
Vi forventer at samtaler finder sted den 7. og 8. maj 2018.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.





Ballerup Kommune

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her