To godschaufførelever til Teknik- og Miljøforvaltningen

Vil du arbejde med tunge køretøjer – så er du måske én af vores to nye godschaufførelever?  

Vores hovedstad – dine muligheder – bliv godschaufførelev
Hvis du drømmer om at blive godschauffør, så start din karriere i Københavns Kommune. I Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) løser vi mange spændende kommunale opgaver, når vi kører i hele København.

Vores overordnede fokusområder er miljø, byfornyelse og vej- og trafik. Derfor kører vi bl.a. slamsuger til rensning af brønde, entreprenørkørsel med kran/grab og containerkørsel m.m. 

Har du mod på at udvikle dine faglige, sociale og personlige kompetencer, så skal du søge én af stillingerne som godschaufførelev.
Vi søger to engagerede og friske elever, som kan stå tidligt op. Vores arbejdsdag starter allerede kl. 06.00 om morgenen og slutter ca. kl. 14.00.    

Elevtiden er på tre år og veksler mellem skole og praktik. Du vil være tilknyttet Center for Bydækkende Drift, hvor du bliver en del af den daglige drift, der internt servicerer Københavns Kommune. Du kan læse mere om TMF på www.kk.dk.

Dine skoleophold vil foregå hos TEC i Hvidovre. 

Vi tilbyder 

  • en alsidig uddannelse  
  • en spændende arbejdsplads – i din uddannelsespraktikperioder møder du ind hver dag på Kraftværksvej på Amager  
  • samarbejde med engagerede og fagligt stærke medarbejdere, som lægger vægt på god service overfor kunderne og høj kvalitet i arbejdet  
  • en uformel omgangstone, og vi lægger vægt på humor, rummelighed og gensidig respekt  
  • kompetent vejledning  

Vi forventer, at du 

  • har gennemført og bestået det adgangsgivende grundforløb  
  • har interesse for at køre større køretøjer  
  • er selvstændig og har gode samarbejdsevner  
  • er engageret i din uddannelse og tager ansvar for egen læring  
  • har kørekort til almindelig personbil (Kategori B)  

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.  

Ansættelsen starter den 1. marts 2021.  

Er du nysgerrig?  
Hvis du har spørgsmål, så kan du ringe til enhedschef Torbjörn Haggquist på 4049 9448 eller kørselsdisponent Simon Jørgensen på 3366 4990 eller 2715 0004.  

Du kan læse mere om at være elev i Københavns Kommune på www.uddannelse.kk.dk.

Skriv, hvorfor du ønsker elevplads i TMF, og hvorfor vi lige skal vælge dig.  

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte evt. eksamensbevis fra dit grundforløb. Hvis du endnu ikke har modtaget dit eksamensbevis, så vedhæft dine standpunktskarakterer.  

Søg via nedenstående link senest søndag den 31. januar 2021
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 10. februar 2021.  

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.050 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 3 mia. kr. 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.