Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To handicaphjælpere søges - Vestbjerg

Jeg søger to hjælpere – til en fuldtidsstilling og til en deltidsstilling på 12-24 timer ugentligt. 

Jeg er en 66-årig tidligere praktiserende læge, som for seks år siden styrtede på cykel og blev svært fysisk skadet. Heldigvis slog jeg ikke hovedet, hvorfor jeg har bevaret min forstand. Som resultat af mine skader har jeg nedsat kraft i arme og ben og er endt i kørestol. Jeg har derfor brug for hjælp døgnet rundt.

Jeg har et solidt team, der varetager døgndækningen. I teamet indgår både deltids- og fuldtidsansatte. Udover hjælp til daglige gøremål, er det vigtigt, at jeg får fysisk træning. Udover træning hjemme, træner jeg helst tre gange ugentligt i Vadum svømmehal. Da der ikke er anden hjælp i omklædningen, er det nødvendigt, at jeg ledsages af en mandlige hjælper. Af denne grund søger jeg kun mandelige hjælpere. Der er tale om en stilling med vekslende arbejdssteder. I perioder opholder jeg mig i vores sommerhus i Tversted. Derudover skal du ledsage mig ud af huset, for eksempel til undersøgelse og behandling, kurser og møder eller besøg hos familie og venner, koncerter og lignende.

Jeg lægger vægt på at du:

  • Er udadvendt, i godt humør og kan tage fat
  • Respekterer egne og andres grænser
  • Kan optræde med diskretion
  • Er loyal, stabil og overholder din tavshedspligt
  • Erfaring med fysisk træning er en fordel, men ikke et krav
  • Har en solid fysik
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider og villig til at træde til ved sygdom og lignende
  • Har B-kørekort og mod på at køre en større bil
  • Har du kørekort til lastbil er det en fordel, men intet krav

Jeg stiller ingen krav til nogen bestemt baggrund eller alder. Oplæring vil finde sted inden ansættelse.

Jeg bor med min hustru 12 km nord for Aalborg, hvor der er gode busforbindelser frem og tilbage til Aalborg. Rent praktisk vil du som hjælper få stillet dit eget værelse til rådighed.

Jeg står for den daglige ledelse samt planlægning af vagter, men formelt varetager LOBPA arbejdsgiverbeføjelserne for denne ordning. Det er alene LOBPA, der er bemyndiget til at ansætte og opsige handicaphjælpere. Du ansættes derfor gennem LOBPA, der er omfattet af overenskomst for handicaphjælpere, se mere på www.lobpa.dk samt LOBPA’s overenskomst, som kan ses her https://lobpa.dk/handicaphjaelper/overenskomst/

Vagterne vil være af 24 timers varighed, muligvis opdelt med ligeligt antal vagter fra 7-22 og 22-7. Du skal være indstillet på, at vagterne fordeles på alle ugens dage, således også hverdage. På 4 uger vil en fultidsstilling betyde 6 vagter, deltidsstillingen 2-4 vagter.

Lyder alt dette som noget for dig?

Så vil jeg se frem til at modtage din ansøgning med billede samt relevante bilag, der skal sendes til jobleothomsen@gmail.com.

Du bedes anføre i ansøgningen, om du søger fuldtids- eller deltids stillingen eller begge.

Udvalgte ansøgere vil få mulighed for at uddybe ansøgningen ved personlige samtaler. Kun ansøgere, der inviteres til samtale, modtager svar.

Ansøgningsfrist tirsdag den 20. april 2021.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.