Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To lærere til specialklasserækkens udskolingsgrupper

Vores to skønne kollegaer skal være UU-vejleder og socialpædagog, derfor søger vi pr. 1.3.21 to lærere til vores udskolingsklasser i specialklasserækken på Endrupskolen i Fredensborg Kommune.
 
Vi søger to fagligt dygtige lærere til vores udskolingsteam. Du skal kunne undervise og motivere vores elever i nogle af fagene dansk, engelsk, matematik og naturfag.
 
Vi søger to ambitiøse, nysgerrige og nærværende lærere, som har let til smil, og som er optaget af at kigge efter alt det, der virker og lykkes. Du skal anerkende relationers store betydning for elevernes faglige og socio-emotionelle udvikling og trivsel.
 
Vores elever har generelle indlæringsvanskeligheder – eller et tilsvarende funktionsniveau. Specialklasserækken er forankret i folkeskolen, men det er vigtigt, at du har lyst til og evner at bevæge dig i krydsfeltet mellem undervisning, specialpædagogik og relationsarbejde.
 
Det er vores klare holdning, at alle eleverne i specialklasserækken skal gives de rigtige muligheder for at udvikle deres potentialer fuldt ud.
 
For dig gælder, at:

  • du har en høj faglighed
  • du arbejder ansvarsfuldt, konstruktivt og udviklingsorienteret
  • du deltager engageret i skolens dagligdag og udvikling
  • du opfatter kollegial sparring, deltagelse i supervision og fælles udvikling af det specialpædagogiske miljø som vigtige elementer i dit arbejde
  • du har en nysgerrig og reflekterende tilgang til egen og dine kollegers praksis
  • du vægter gode og respektfyldte relationer til elever, forældre og kolleger højt
  • at du er et positivt menneske med et godt humør
     
Vi tilbyder:
  • en dejlig, mangfoldig og spændende elevgruppe som har krav på at blive set, hørt og forstået – men også forstyrret.
  • en skole hvor vores grundlæggende værdier er: ”Endrupskolen – her kender vi hinanden. På Endrupskolen genkender, anerkender og erkender vi i samspil med hinanden.
  • en arbejdsplads hvor dine kompetencer selvfølgeligt har plads til at komme i spil
  • nogle engagerede, dygtige og skønne kolleger, som glæder sig til at lære dig at kende
     
Endrupskolen er en 2-sporet skole med en specialklasserække, 510 elever og 60 lærere og pædagoger, der dagligt yder deres bedste for at skabe høje faglige resultater og god trivsel for alle.

Ring til afdelingsleder Vibe Harrishøj Larsen fra mandag den 4.1.21 på tlf. 4171 7990 for at høre mere om stillingerne.

Ansøgningen skal sendes via www.fredensborg.dk, hvor ledige stillinger i Fredensborg Kommune opslås.

Ansøgningsfristen er mandag den 18.1.21 kl. 8.00, men kontakt os gerne hurtigt.
Samtaler vil blive afholdt onsdag den 20.1.21 fra kl. 15.45.

Fredensborg Kommune og Danmarks lærerforening har indgået en samarbejdsaftale om arbejdstiden.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.