Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To lærere til Svenstrup Skole


Brænder du for at hjælpe børn og unge som har det svært i skolen? - Vi mangler to lærere til nyt skoletilbud - ansættelse minimum to år.
 
Dine kommende kollegaer er en gruppe engagerede og uhøjtidelige lærere og pædagoger, som brænder for at sikre børnenes læring og trivsel og som altid er optaget af nye tanker og ideer – der er en god holdånd.
 
Det nye skoletilbud på Svenstrup Skole
Der laves et undervisningsbånd for børn i komplicerede læringssituationer, hvor der arbejdes med læring, inklusion og kompetencer hos de af vores udskolingselever, der har særlige behov. Et tilsvarende undervisningsbånd for en gruppe elever på mellemtrinnet. Børnene i “båndet” har haft mistrivsel og har måske været i reduceret skema eller blevet hjemmeundervist.
 
Det er børn, hvor vi har overvejet specialtilbud, men hvor vi måske med dette tilbud kan skabe rum for læring og trivsel og hvor de fortsat kan spejle sig i almenmiljøet og almindelig børne- og teenageliv. Vi sigter efter at kunne skabe en ramme, hvor det er muligt at understøtte diversitet og eventuel den livssituation som barnet er i med en målrettet indsats og undervisning. Den daglige indsats opfølges af nedslag i faste evalueringsmøder gennem tæt forældrekontakt.
 
Foruden “båndet” består i indsatsen af co-teaching på to årgange. To lærere fra Kompetencecenteret underviser i et ligeværdigt samarbejde en årgang i udvalgte fag. Undervisningen planlægges og evalueres sammen.
 
Vi forventer af dig, at du:

  • Brænder for at arbejde med børn og unge som har det svært i skolen
  • Kan arbejde struktureret
  • Kan samarbejde med forældre og kollegaer
  • Har specialpædagogisk erfaring og er faglig kompetent
  • Har en anerkende tilgang til børn og voksne
  • Er ansvarlig, engageret og fleksibel
  • Er velfunderet både mundtligt og skriftligt
 
Den ene stilling er på 37 timer og den anden stilling er på 30 timer, med ansættelse i minimum 2 år.
 
På Svenstrup Skole har vi fokus på høj faglighed og på at give vores elever det bedste udgangspunkt for at komme videre i uddannelsessystemet som ansvarlige, innovative og livsduelige unge med et solidt fagligt overskud.
På de indre linjer har vi har fokus på, hvordan vi kan udvikle pædagogisk praksis blandt andet gennem teamsamarbejde med øget fokus vores kerneopgave – elevernes læring.
 
Svenstrup Skole har ca. 500 elever og en moderne, værdibaseret og udviklingsorienteret folkeskole for elever fra 0. – 9. klasse – med dyb forankring i lokalsamfundet og fysisk placeret midt i byen med nær adgang til forretninger, bus- og togforbindelser.
Vi er en to- og tresporet skole og organiseret i årgangsteam.
Forældregruppen er aktiv og engageret både i skolen og i lokalsamfundet.
Svenstrup by har igennem de senere år oplevet tilflytning, ligesom der pt. udstykkes flere boligområder. Pr. 1.8.2020 rummer skolen nyt specialklassetilbud tidligere kendt som Fællestilbuddet i Aalborg Kommune. 
 
Yderligere oplysninger kan fås på skolens hjemmeside og ved at henvende sig til skoleleder René Henriksen og viceskoleleder Jesper Dyrby tlf. 99 31 63 40
 
Ansøgningsfrist: 10.8.2020
Samtaler: 13.8.2020


Forud for endelig ansættelse indhentes der børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.