Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To medarbejdere til nyoprettet sekretariat/reception i Teknik og Miljø

Teknik og Miljø i Holstebro Kommune etablerer et fælles sekretariat og reception, for at yde borgere, virksomheder og organisationen en god service i mødet med Teknik og Miljø.

Har du lyst til, sammen med yderligere to kolleger, at blive del af et fagligt stærkt sekretariatsteam, som har ambitionen om at være den foretrukne samarbejdspart, selv om der findes alternativer, så har vi måske jobbet til dig.

De opgaver vi skal have løst omfatter

  • Etablering af en reception, som får ansvaret for modtagelse og videreekspedition af alle henvendelser, hvad enten de sker ved fysisk fremmøde, pr. brev, pr. mail eller pr. telefon.
  • Booking af møder, mødelokaler og mødeforplejning.
  • Administration af rejsekort, bestilling af billetter m.v.
  • Administration af gavekasser, markering af mærkedage o.l.
  • Ansvar for printere, herunder opfyldning med papir og toner samt fejlmeldinger.
  • Digital udsendelse af masseforsendelser (høringer/påbud/rykkere m.m.)
  • Referentfunktioner ved møder.
  • Bistand med sagsoprettelser (SBSYS).

Afhængigt af dine øvrige kompetencer kan følgende opgaver også komme til at indgå i sekretariatets opgaver
  • Arbejde med skabeloner i Dynamic Template og Power Point.
  • Sygemeldinger.
  • Ferieregnskab.
  • Forsikringsanmeldelser.
  • Personaleadministration i SD-løn.
  • Ajourføringer af hjemmeside.

Vi søger to nye kollegaer
  • der brænder for at yde den service, som gør det til en fornøjelse af møde Teknik og Miljø udefra.
  • der brænder for at yde den service som gør hverdagen lidt nemmere for alle dine kolleger.
  • der er en udpræget teamplayer, så det nye sekretariat kommer godt fra start.
  • der har en faglig baggrund fra sekretariat/reception og er hurtig til at sætte sig ind i opgavefordelingen og karakteren af de opgaver vi løser i Teknik og Miljø.
  • der kan arbejde målrettet og effektivt, men også er klar til at justere og tilpasse opgaveløsningen når rammerne ændrer sig.
  • der har lyst og interesse for at udvikle egne opgaveløsninger med udgangspunkt i en digital tankegang.
  • der har lyst til at engagere sig i arbejdet, i dine kollegaer og i arbejdspladsen.

Vi tilbyder dig
  • en åben og uformel omgangstone samt stor grad af uddelegeret ansvar
  • en arbejdsplads med fokus på god og professionel service i en løsnings- og handlingsorienteret organisation.
  • gode kollegaer som stiller sig til rådighed for sparring og en hjælpende hånd når der er behov

Team Stab
Det nye sekretariat vil blive en del af Team Stab. Team Stab er en del af Teknik og Miljø i Holstebro Kommune, og omfatter ud over det nye sekretariat også sekretariatsfunktionen for direktør og chefgruppe, sekretariatsfunktionen for de politiske udvalg. Derudover varetager Team Stab IT-førstehjælperfunktion i Teknik og Miljø og er ansvarlig for kommunens geografiske informationssystemer.

Vi er samlet set ca. 90 medarbejdere i Teknik og Miljø, som er dedikerede til at understøtte udviklingen i Holstebro Kommune.

Teknik og Miljø er en væsentlig del af virksomhedernes og borgernes hverdag, da vores kerneopgave er at skabe rammer for at udvikle og bevare velfungerende og bæredygtige byer og landskaber i samarbejde med borgere og virksomheder. Derfor er vi også en organisation i konstant udvikling for at imødekomme de krav og forventninger, som omverden stiller til en Teknik og Miljøforvaltning.

For at beskrive udviklingen i Teknik og Miljø og hvad vi arbejder på, har vi for et par år siden fået lavet en lille film som du kan se her.

Team Stab er sammen med resten af Teknik og Miljø placeret på Holstebro Rådhus, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro. Du kan læse mere om Holstebro Kommune på www.holstebro.dk.

Praktiske oplysninger
Spørgsmål vedrørende stillingen kan stilles til Chef for Stab, Grunddata og Ejendomme, Poul Munk-Poulsen, tlf. 96 11 76 60 / 40 19 39 13 eller mail poul.munk-poulsen@holstebro.dk .

Frist
Ansøgningen skal være modtaget senest 23. november 2020 kl. 12.00 for at komme i betragtning.

Samtaler forventes gennemført fredag den 4. december 2020.

Samtaler gennemføres evt. virtuelt, såfremt Corona-situationen ikke tillader en fysisk samtale.

Stillingerne er faste stillinger med 37 timer pr. uge med forventet tiltrædelse 1. februar 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem HK og Kommunernes Landsforening, og forhandles med den faglige organisation efter principperne i Ny Løn.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.