Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To nysgerrige og ambitiøse kontorelever til Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune

Er du nysgerrig på specialet offentlig administration, og brænder du for en alsidig uddannelse, hvor digitale løsninger og innovation er i højsædet? Så start din karriere som kontorelev i Teknik- og Miljøforvaltningen.  
 
Teknik- og Miljøforvaltningen søger to kontorelever. Uddannelsesforløbet starter den 1. oktober 2018 og varer to år.  
 
Du vil blive introduceret til forskellige administrative arbejdsgange og processer samt opgaver, hvor du bl.a. skal kommunikere med borgere og samarbejdspartnere telefonisk, ved direkte møde eller gennem forskellige digitale platforme.
 
Som elev vil du i løbet af de to år være i praktik på tre forskellige arbejdspladser i Teknik- og Miljøforvaltningen.  
Den teoretiske del af uddannelsen foregår på Niels Brock Copenhagen Business og afsluttes med en fagprøve.
 
Om Teknik- og Miljøforvaltningen  
I Teknik- og Miljøforvaltningen varetager vi myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde.  
Vi er meget tydelige i gadebilledet, fx i forbindelse med Supercykelstier, Havneringen, Byfornyelse, Ren by, Copenhagen Marathon, Distortion og meget mere.  
 
Vi tilbyder:  
  • en uddannelse, hvor du bliver klædt på til fremtidens opgaver i Københavns Kommune,  
  • gode læringsmiljøer,  
  • en personlig uddannelsesplan, som løbende følges op af en elevansvarlig,  
  • samarbejde og sparring med engagerede og fagligt stærke kolleger. 
Du får Danmarks største arbejdsplads at boltre dig i, en uges studietur til Bruxelles og mulighed for at danne netværk med andre elever i Københavns Kommune.  
 
Vi lægger vægt på, at du:  
  • er ambitiøs, engageret og motiveret til at yde en indsats  
  • kan arbejde struktureret, selvstændigt og under deadlines  
  • har lyst til at tilegne dig ny viden  
  • er åben og engageret i samfundet omkring dig  
  • har interesse for digitale løsninger og brænder for at understøtte kolleger og borgere i disse  
  • kan formulere dig godt både mundtligt og skriftligt på dansk og gerne engelsk  
Du skal enten have bestået HG/ HGV efter de regler, der var gældende før 1. august 2015, GF 2 og efterfølgende EUX, eller HHX/STX/HF suppleret med HGS.  
 
Løn- og ansættelsesforhold  
Dine løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst med HK. Er du under 25 år, er lønnen ca. 14.000,- kr. om måneden. Er du over 25 år, er lønnen ca. 20.700,- kr. om måneden. 
 
En af vores tidligere elever, Thejs Nyland Sørensen har udtalt:  
”At være ansat som kontorelev i Teknik- & Miljøforvaltningen har åbnet mine øjne for det offentlige samt arbejdet med mennesker og miljøet. Jeg har fagligt og personligt udviklet mig rigtig meget, og det er fedt at være et sted, hvor man kan smile, grine og arbejde benhårdt og seriøst for Københavns borgere”.  
 
Ansøgning  
Hvis du kunne tænke dig at blive elev i Teknik- og Miljøforvaltningen, så skriv, hvorfor du ønsker en elevplads med specialet offentlig administration, og hvorfor vi lige skal vælge dig! 
 
Send din ansøgning via linket i stillingsannoncen. Vedhæft kopi af dine relevante eksamensbeviser. Vedhæft dine standpunktskarakterer, hvis du endnu ikke har modtaget dit eksamensbevis. 
 
Såfremt du er over 25 år og har startet dit grundforløb efter den 1. august 2015, skal vi bede dig om at vedhæfte din realkompetencevurdering.
 
Yderligere information
Har du spørgsmål til elevstillingen, er du velkommen til at kontakte Christine Vincent på 3530 3935 (hvis det omhandler ansættelsesforholdet) eller Eva Kaspersen på 296 68161 (hvis det omhandler uddannelsesforløbet).
Du kan også læse mere om at være elev i Københavns Kommune på hjemmesiden www.kk.dk/grunduddannelsekbh   
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 19. februar 2018  
Vi afholder ansættelsessamtaler den 13. marts 2018.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her