Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To pædagoger til Bag Elefanterne

Vi er et hus, der går op i at bruge vores faglige kompetencer og at have respekt for hinandens arbejde. Vi hjælper hinanden på tværs af faggrænser, så vi kan få huset til at hænge sammen på den bedste måde for både børn, forældre og personale.  
 
Bag Elefanterne søger hhv. en pædagog til vores børnehave og en pædagog til vores vuggestue. Stillingerne er på 33-35 timer om ugen.
 
Om Bag Elefanterne
Bag Elefanterne er en del af Børnefortællingen, som er vores nye klynge. Vi er i gang med et nyt og spændende samarbejde med fokus på det gode børneliv og arbejdsfællesskab. Vi arrangerer fælles personalemøder og pædagogiske dage og henter inspiration hos hinanden i forskellige ad hoc-grupper, hvor vi mødes på tværs af institutionerne.  
 
I vores dagligdag arbejder vi struktureret og målrettet med læreplaner og pejlemærker for Københavns Kommune. Vi udarbejder månedsplaner på alle stuer og har faste pædagogiske aktiviteter for børnene. Samtidig har vi stort fokus på inklusion og sprog.  
 
Vi ligger på Carlsberg området tæt ved Søndermarken og Zoologisk Have og offentlig transport. Vi har åbent hver dag fra kl. 7.00-17.00.  
 
Vi forventer, at du som uddannet pædagog  
  • har lyst til at fungere som stuepædagog, men også at du er fleksibel i fht. indgå på alle stuer i hele institutionen, hvis der er behov  
  • har overblik og er nærværende over for børnene  
  • kan tage initiativ og ansvar, arbejde selvstændigt og samarbejde med andre i teams  
  • kan arbejde med inklusion samt børn og familier i udsatte positioner  
  • vægter forældresamarbejdet højt  
  • er ambitiøs, dynamisk og engageret i dit pædagogiske arbejde, så du er med til at skabe udvikling og læring for alle  
  • er motiveret for at arbejde med it i hverdagen – både pædagogisk og som dokumentation  
  • behersker dansk i skrift og tale  
  • er mødestabil og omstillingsparat  
Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Nina Nyberg på 3321 1021.  
 
Vi glæder os til at læse din ansøgning.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 23. april 2018
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Skriv gerne i din ansøgning hvilken stilling, du søger eller om du både søger vuggestue og børnehave.  
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her