Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To pædagoger til Børnehuset Mundi

Vi søger en pædagog til vores børnehave og en til vores vuggestueafdeling, da vi har fået ekstra midler til at imødekomme minimumsnormering. Begge stillinger er på 35 timer ugentlig med start hurtigst muligt, dog senest den 1. januar 2021.

Børnehuset Mundi er normeret til 110 børn i alderen 0-6 år, som er fordelt på fem afdelinger: to vuggestueafdelinger og tre børnehaveafdelinger.

Vi søger engagerede og fagligt stærke pædagoger til vores vigtige kerneopgave. Vi arbejder særligt ud fra begrebet 80/20, hvor vi har stort fokus på de sårbare og udsatte børn og deres familier.

Vi ligger fem minutters gang fra S-tog og metro, og i et nærende lokalområde, tæt på både natur og kultur. Hos os finder du mangfoldighed og i Mundi er alle børn værdifulde.

Mundi søger pædagoger, der kan se sig selv i et arbejdsfællesskab, hvor

  • vi sætter udvikling og faglighed højt – vi er stolte af det arbejde, vi gør, og vi vil fortsætte med at arbejde for det gode børneliv
  • vi har fokus på den positive og løsningsorienteret tilgang, hvor barnet altid er i centrum
  • hver gang, vi gør noget, skal vi huske at spørge os selv, hvad barnet får ud af det
  • vi arbejder med den anerkendende pædagogik og udøver den i praksis – vi er, hvor børnene er, vi er nærværende og respekterer forskelligheder
  • du bliver en del af et anerkendende følgeskab, som bygger på glæden ved at være sammen om kerneopgaven
  • vi har et stort engagement og vægter at have det sjovt samtidig med, at vi lærer og udvikler os – hos os er der plads til at blive hørt og få medbestemmelse

Du er lige den, vi søger, hvis du vil være med til at

  • arbejde målrettet for de sårbare og udsatte børn og familier
  • gøre en positiv forskel for alle børn
  • skabe den gode dialog, få løbende sparring og vidensdeling med ledelse og kollegaer
  • medskabe udviklingen af gode og tydelige læringsmiljøer med udgangspunkt i børnegruppen
  • holde en høj faglighed og løbende arbejde med bl.a. Marte Meo-metodens principper, sprogtilegnelse og det gode forældresamarbejde

I Børnehuset Mundi skaber vi ro til at gro gennem leg, læring, udvikling og bevidst nærvær. I Mundi skal oplevelser være autentiske og ambitiøse. Børn skal hver dag opleve succes i trygge og mindre fællesskaber sammen med passionerede voksne, der har høj faglighed og arbejdsglæde. Vi arbejder med en tydelig voksenstruktur. Her tager alle medansvar for, at organiseringen understøtter ovenstående.

Børnehuset Mundi er en del af Klynge Radius, hvor vi er fem enheder med børn i alderen 0-6 år. Vi har udvalg på tværs af klyngen, hvor du har mulighed for at specialisere dig inden for: sproglig udvikling, overgange, pædagogik/læreplaner/forældresamarbejde, og derigennem være med til at udvikle hele din enhed. Her er masser af mulighed for udvikling og fælles efteruddannelse.

Mere information
Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Christian Nesgaard på 2942 1912. Vi opfordrer til, at du søger yderligere information på vores hjemmesider: Børnehuset Mundi og Klynge Radius.

Vi glæder os rigtig meget til at modtage din ansøgning sammen med CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest mandag den 23. november 2020
Vi holder samtaler i dagtimerne hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.