Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To pædagoger til Thyholm Dagtilbuds vuggestue

Den ene pr. 1. april 2018 i en fast stilling og den anden i et barselsvikariat medio maj måned, begge stillinger er på 37 timer.

Vi er et integreret Dagtilbud fra 0-6 år med ca 65 børnehavebørn og 20 vuggestuebørn, der er også 4 dagplejere tilknyttet huset, hvor gæsteplejen varetages i vuggestuen. Vi betragter os som et´ hus og en´ personalegruppe.

Du skal have et ”stort hjerte” med i omsorgs og relationsarbejdet arbejdet, da det for os er nøglen til at gøre en forskel for det enkelte barn.

Vi arbejder udfra tanken om, at alle børn skal føle sig som fuldgyldigt medlem af børnefælleskaberne og derigennem opleve stjernestunder som styrker selværd og selvtillid. Vi tror på at med tryghed, trivsel og læring kommer vi langt.

For os er det vigtigt at arbejde dynamisk med vores struktur, så den tager udgangspunkt i børnegruppens behov i stedet for omvendt, det kræver til gengæld af personalet, at de er fleksible og omstillingsparate.

Kompetencehjulet og det didaktiske proces hjul er redskaber som vi bruger til at afdække børnenes behov ifht nærmeste udviklings zone, derfor skal du have lyst og evne til at arbejde med faget.

Vi har til huse i Hvidbjerg på Thyholm som ligger i den nordlige ende af Struer kommune. Vi har SFO og skole som naboer, hvilket gør det prioriterede arbejde på tværs naturligt.

Dagtilbuddet er ca 6 år gammelt og et godt eksempel på hvor stor betydning det har, at pædagogisk personale er inddraget i byggeprocessen, med andre ord har vi gode rammer og muligheder både ude og inde.

Kan du se dig selv i ovenstående og desuden evner at:

  • Reflektere over egen og andres praksis
  • Trives med medbestemmelse og ansvar
  • Se muligheder fremfor begrænsninger
  • Kan have et tæt og respektfuldt samarbejde med både forældre og kollegaer
  • Fungere i en travl hverdag med masser at stjernestunder og plads til gode grin

modtager vi gerne din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Forhandles i henhold til overenskomst mellem BUPL og KL.

For yderligere oplysninger kan pædagogisk leder Pia Søndergaard 27 22 09 15 eller dagtilbudsleder Grethe Slyk 21 28 05 74 kontaktes.

Vi skal modtage din ansøgning elektronisk med relevante bilag senest 21. februar 2018 kl 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 26. februar 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her