Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To pædagogmedhjælpere til Børnehuset Den Gule Hat i Amager Klynge G

Vi søger pædagogmedhjælpere, som har lyst til at være en del af Den Gule Hat indtil 31. december 2020. Stillingerne er på 30 timer om ugen og er midlertidige, da du bliver ansat i forbindelse med sociale normeringer.

Om klyngen
Klyngen består af 8 enheder: En vuggestue og 7 integrerede institutioner. Enhederne ligger i kvarteret omkring Holmbladsgade og Øresundsvej. I klyngen har vi særlig fokus på sprog, trivsel, rum og læring samt arbejdsfællesskaber.

For at give børnene de bedste muligheder for trivsel, læring og udvikling arbejder vi i klynge G struktureret med dokumentation og systematik.  

Om Børnehuset Den Gule Hat
Børnehuset Den Gule Hat åbnede den 1. august 2019 i midlertidige pavilloner på Siljavej. Senere vil institutionen flytte i nye lokaler og vil komme til at indeholde 6 vuggestuegrupper og 6 børnehavegrupper.

Enheden vil være en del af Alle Tiders Amagerbro, som har specielt fokus på sprog og trivsel. Enhedens indretning vil tage udgangspunkt i Rum og Lærings principper for at understøtte de pædagogiske læringsmiljøer. I skal også have fokus på anerkendelse, børns læring, aktiv deltagelse, og børn med særlige rettigheder.

Enheden skal se sig som et samlet hus og arbejde med åbne døre mellem rummene. I skal arbejde med strukturerede aktiviteter i planlagte, mindre grupper, hvor børnene er opdelt efter alder, relationer og udvikling. Den pædagogiske planlægning og dokumentation skal tage udgangspunkt i børnenes behov og interesser, og hvad de har brug for at udvikle – også når der ikke arbejdes i faste planlagte grupper.

Vi forventer, at du

  • er en person med gåpåmod
  • kan bevare arbejdsglæden – også når der er travlt
  • er aktivt deltagende i hverdagen og møder dagens overraskelser åbent
  • tager medansvar for det gode arbejdsmiljø og den pædagogiske praksis
  • er mødestabil, fleksibel og interesseret i at lære
  • ser positivt på hverdagen og synes, det er sjovt at gå på arbejde.
  • kan formulere dig skriftligt og mundtligt

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Vi indhenter børne -og straffeattest samt reference i forbindelse med ansættelsen.

Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores pædagogisk leder på 2711 1795 – dog først fra den 6. august 2020 på grund af ferie.

Søg via nedenstående link senest søndag den 9. august 2020
Ansættelsessamtaler i uge 34.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.