Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To servicemindede medarbejdere med viden og erfaring i brugen af Sundhedsplatformen

Har du en baggrund i hospitalsvæsnet i enten Region Hovedstaden eller Region Sjælland, og har du solid og dokumenteret anvendelseserfaring med Sundhedsplatformen – gerne indenfor andre faggrupper end din egen?

Vil du være med til at supportere dine kolleger i brugen af Sundhedsplatformen på hospitalerne?

Ønsker du at indgå i en vagtordning, som dækker hverdage 8.00-20.00 og weekend/helligdage 08.00-18.00?

Motiveres du af, at yde en imødekommende telefonbetjening og sagsløsning, samt hele tiden opbygge nye kompetencer i anvendelsen i Sundhedsplatformen?

Så kom og vær med til at sikre solid og værdiskabende vejledning til dine kollegaer på hospitalerne gennem understøttelse af deres daglige arbejde i Sundhedsplatformen.

Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) søger en servicedeskmedarbejder, der skal indgå i en vagtordning med fokus på service og kommunikation. Sektionen har ansvaret for It-support til Region Hovedstadens mere end 44.000 ansatte og er en af Danmarks største servicedesk.

Om dig
Du sætter en ære i at yde professionel service og trives i en tempofyldt og omskiftelig hverdag, hvor service og tilfredshed hos vores brugere er vores vigtigste succesparameter.

Vi forventer, at du:

  • er en dygtig formidler og kan kommunikere med mange forskellige mennesker dagligt
  • har gode evner til at finde løsninger, se sammenhænge og konsekvenser, samt sikre, at brugerne føler sig forstået og mødt, og dermed sørger for høj tilfredshed hos vores brugere
  • er indstillet på at blive en del af et team, hvor både selvstændighed og samarbejde er en selvfølge
  • har en god situationsfornemmelse og bidrager til den gode energi og trivsel i teamet
  • er effektiv og kan holde et godt overblik i en til tider travl og hektisk hverdag
Vi forventer yderligere, at du har dokumenteret anvendelseserfaring med Sundhedsplatformen – også gerne indenfor andre faggrupper end din egen.

Da vi har meget skriftlig dokumentation og korrespondance, er det vigtigt, at du er stærk i skriftlig kommunikation.

Om jobbet
I CIMT’s Servicedesk er vi to teams; et teknisk team og et Sundhedsplatform team, hvor du bliver en del af vores Sundhedsplatform-servicedesk. Her får du dygtige kollegaer og et stærkt fællesskab med en åben og tillidsfuld kultur.

Du bliver en del af et team på i alt 13 personer. Teamet har i høj grad indflydelse på, hvordan funktionen bedst muligt kan møde brugernes behov for hjælp. Vi hjælper selv til med at videreudvikle teamet, så den understøtter det kliniske personales behov optimalt.

Dit teams fornemmeste opgave er at guide, vejlede og tale med dine kollegaer på hospitalerne, når de kontakter Servicedesk telefonisk og har brug for vejledning i brugen af Sundhedsplatformen.

Din opgave som servicedeskmedarbejder bliver at yde kompetent sagsløsning og telefonsupport for dine kollegaer i klinikken. Du skal desuden håndtere sager, som kommer ind skriftligt eller er af en mere kompleks karakter.

Hos os får du et udfordrende arbejde i en travl, dynamisk organisation med kontakt til mange forskellige faggrupper.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Henriette Stilling på 21 12 90 23 eller teamkoordinator Jeanette Nykjær på telefon 23 70 07 82.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes med udgangspunkt i gældende overenskomst under HK med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Dit nye arbejdssted vil være CIMT på Borgervænget 7 på Østerbro – lige ved siden af Ryparken Station og Hans Knudsens Plads med rigtig gode transportmuligheder med både bus og tog.

Du vil indgå i en vagtordning med skiftende arbejdstider dag/aften samt weekend og helligdage.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer pr. uge i vores åbningstid: hverdage fra kl. 08.00-20.00 og weekend samt helligdage fra kl. 08.00-18.00.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter gennem vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er den 17. februar 2020 kl. 10.00.

Der vil blive afholdt samtaler den 19. og 24. februar 2020.

Stillingen ønskes besat den 1. april 2020.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.