Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To skarpe akademiske generalister til sikkerhedskultur og risikoledelse

Er du klar til at kickstarte din karriere i Banedanmark?

Motiveres du af at tage ansvar og selvstændigt drive opgaven fra start til slut? Og har du lyst til et job med spændende opgaver omkring sikkerhedskultur, risikoledelse, risikoanalyser og jernbane, hvor du kan udvikle dig blandt fagligt stærke kolleger? Så har vi jobbet til dig i Kvalitet & Sikkerhed!

Området Kvalitet & Sikkerhed er en støttefunktion, der arbejder på tværs af hele Banedanmark for at sikre et højt niveau af jernbanesikkerhed på vores mere end 3.000 kilometer jernbane. Vi spiller en central rolle i at sikre, at beslutninger omkring jernbanesikkerhed er funderet i data, risikovurderinger og en god sikkerhedskultur.

Du bliver en del af et velfungerende område med cirka 55 medarbejdere, som både vil udfordre og hjælpe dig, og du får arbejdssted i København i vores nybyggede hovedkontor ved Fisketorvet. Det er nemt tilgængeligt, hvad enten du er i bil, på cykel eller naturligvis med tog.

Tværfagligt arbejde med jernbanesikkerhed og compliance

Du kommer enten til at arbejde i sektionen Hændelser & Analyser eller sektionen Ledelsessystem. Fællesnævneren for vores sektioner er, at vi alle sætter en stor ære i at gøre en forskel for organisationen i forhold til jernbanesikkerhed og compliance. Hos Hændelser & Analyser administrerer og udvikler du vores risikoprofil, gennemfører risikoanalyser og overvåger risici via indsamlede data. Sektionen arbejder med undersøgelser og evalueringer af sikkerhedsmæssige hændelser, og du vil være med til at bearbejde data med henblik på at have en risikobasseret tilgang til jernbanesikkerheden. Du er med til at udvikle fagområdet sammen med resten af sektionen, blandt andet gennem videndeling.

I sektionen Ledelsessystem er du med til at sørge for, at ledere og medarbejdere i organisationen er i stand til at løfte de opgaver, der sikrer udvikling og vedligeholdelse af Banedanmarks ledelsessystem. Du er generelt med til at understøtte arbejdet med sikkerhedskulturen, for eksempel gennem sparring med organisationen og undervisning, ligesom du deltager i større tværorganisatoriske opgaver samt i enkeltsagsbehandling.

Hvad der skal til, for at komme i betragtning

Du kan være nyuddannet kandidat eller have et par års erfaring på arbejdsmarkedet og har for eksempel arbejdet med områder som processer, risikostyring, analyser, sagsbehandling og kvalitetssikring eller projektledelse. Har du erfaring med Power BI og/eller Management of Risk (M_o_R), vil det være en fordel. Er du nyuddannet, vil det være en fordel, at du har haft et relevant studiejob, for eksempel i en politisk ledet organisation.

Vi lægger stor vægt på dine personlige kvalifikationer, og det er vigtigt, at du:

  • er struktureret, analytisk og proaktiv
  • kan jonglere med flere sideløbende opgaver
  • har lyst til at ’være på’ og sikre, at ting sker
  • trives i samarbejdet med mange forskellige kolleger
  • kan lide at arbejde selvstændigt og have egne ansvarsområder.
Hvad vi kan tilbyde dig

Som ansat i Kvalitet & Sikkerhed bliver du en del af en stor organisation, hvor du lærer at samarbejde med kolleger om tværgående problemstillinger.

Herudover får du adgang til:

  • et stort netværk
  • tværfagligt samarbejde
  • dygtige kolleger, der bidrager med stor faglighed i opgaveløsningen
  • høj grad af videndeling, og at vi spiller hinanden gode
  • stor grad af indflydelse på arbejdsopgaver
  • indsigt i en større dansk driftsvirksomhed med mange aktiver og interessenter


Løn
Er du akademiker, ansættes du i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Claudia Jørgensen eller sektionschef Niels Hansen. Du kan også læse mere om Claudias og Niels’ vej til Banedanmark på LinkedIn.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.