Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To specialkonsulenter til Organisationsteamet i Region Hovedstadens Psykiatri

Motiveres du af arbejdet med at finde løsninger til komplekse problemstillinger, der har stor betydning for mange mennesker, og som har stor faglig, politisk og pressemæssig bevågenhed? Så har vi stillingen til dig!
Vi leder lige nu efter to nye kollegaer i Organisationsteamet, der ligesom os synes, at det er spændende at arbejde med opgaver indenfor styring, udvikling og organisering. Som team arbejder vi i et tværfagligt miljø med et højt fagligt niveau og et stort fokus på samarbejde.

Teamet består af en teamleder og 7 medarbejdere, og er en del af Økonomi- og Organisationsafdelingen. Økonomi- og Organisationsafdelingen indgår i den centrale administration i Region Hovedstadens Psykiatri og arbejder tæt sammen med de øvrige stabe og de psykiatriske centre.


Dine arbejdsopgaver som specialkonsulent

Du får en varieret hverdag, hvor opgaverne blandt andet består i at udvikle, planlægge og implementere forskellige udviklingsprojekter i psykiatrien. Emnerne er mange, men kan f.eks. omhandle:

  • Faglig udvikling og omstruktureringer
  • Nye organisationsformer og recoveryorientering
  • Styrkelse af samarbejdet med kommunerne i regionen
  • Patientforløb og behandlingstilbud (ambulant og under indlæggelse)
  • Psykiatriens kapacitet og dens anvendelse
  • Regionens Hospitals- og Psykiatriplan 2025
Du får derfor en central rolle i implementeringen af organisatoriske forandringer og får sammen med det øvrige team ansvaret for at udarbejde analyser og beslutningsoplæg indenfor ovenstående projektområder. Opgaverne løses i tæt samarbejde med direktion, centerledelser og det sundhedsfaglige personale. Det er derfor vigtigt, at du trives med projektarbejdsformen og et bredt samarbejde på tværs af organisatoriske enheder og faggrupper.

Organisationsteamet varetager derudover sekretariatsbetjening og en række ad-hoc opgaver ift. at besvare spørgsmål for psykiatriens direktion og regionens politikere. Ligesom vi bidrager til besvarelse af borger- og pressehenvendelser.


Vores forventninger til dig

Vi søger en kollega, der har min. 5 års erfaring og er vant til at arbejde med analyser og implementeringsprojekter – meget gerne indenfor sundhedsvæsenet - og som kan underbygge denne erfaring med en samfundsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse. Til den ene stilling vil det være en fordel at have kendskab til ambulant psykiatri med svært psykisk syge.

Derudover forestiller vi os at;

  • Du trives i en varieret hverdag. Du trives i en hverdag, hvor du har gang i mange sideløbende processer, og hvor dine opgaver kan variere fra mindre ad hoc-opgaver med korte deadlines til større projekter, der strækker sig over en længere periode.
  • Du har analytisk sans. Du arbejder struktureret og har en analytisk sans, der gør, at du kan håndtere komplekse problemstillinger og samtidig holde overblikket. Du er i stand til at inddrage data i dine analyser.
  • Du er en stærk formidler. Du er en stærk skriftlig og mundtlig formidler, der kan oversætte komplekse, faglige problemstillinger til alment forståelig information.
  • Du er en dygtig projektleder og arbejder målrettet. Du har en effektiv tilgang til opgaveløsningen, og er resultatorienteret.
  • Du er god til at samarbejde. Du får en hverdag, hvor du skal arbejde tæt sammen med de psykiatriske centre og klinisk personale om at nå forskellige mål. Det er derfor vigtigt, at du er teamorienteret, er dygtig til at opbygge gode samarbejdsrelationer og er åben overfor andres viden, faglighed og perspektiver.
Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job i et miljø, hvor der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • Dygtige og engagerede kollegaer, der går op i faglig sparring og vidensdeling, og som værdsætter en uformel omgangstone
  • En dynamisk arbejdsplads med en hverdag fyldt med spændende udviklingsprojekter og nødder, der skal knækkes
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse per 1. december 2020.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Vi er indstillet på at forhandle tillæg, der passer til dine kvalifikationer.


Vi glæder os til at høre fra dig

Søg via link senest d. 18. oktober, 2020. Du bedes uploade CV og relevante uddannelsesbeviser sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler d. 21 og 23. oktober.

Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder David Oehlenschläger på 61 62 12 19 eller specialkonsulent Anne Rosenquist på tlf. 38 64 01 97.



I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, et tværfagligt læringsmiljø og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.