Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To studentermedhjælpere til Center for Kundeservice i Københavns Ejendomme og Indkøb

Genopslag

Har du lyst til at prøve kræfter med opgaver indenfor databehandling og udviklingsprojekter? Ønsker du erfaring med projektarbejde i en politisk styret organisation, og trives du med at strukturere og visualisere data? Så er du måske den nye studentermedhjælper i Center for Kundeservice.

Om stillingen
Du vil som studentermedhjælper være en del af et strategisk tværfagligt projekt omhandlende proces- og datastruktur for driftscenteret Kundeservice, som understøtter hele Københavns Ejendomme og Indkøb (KEID).
I projektet indgår du i samarbejde med en dedikeret projektgruppe, der tæller medarbejdere fra flere forskellige afdelinger i KEID.
Vi er på jagt efter en dygtig medarbejder, der har god dataforståelse, er detaljeorienteret og kan bidrage til projektet med dataindsamling og strukturering. Det er derfor vigtigt, at du er tryg ved at arbejde i Excel og kan overskue store mængder af data.

Du vil arbejde tæt sammen med projektets leder og projektgruppen, der vil sikre dig en grundig oplæring. Stillingen er i første omgang tidsbegrænset til seks måneder, men vi håber på et godt match, så samarbejdet kan forlænges.

Som udgangspunkt vil din arbejdstid være 15 timer om ugen. Omfanget af arbejdet vil variere i perioder, og vi vil selvfølgelig tage hensyn til dine eksamener.

Ønsker til kvalifikationer/specielle forhold

Vi forventer, at:

  • du er vant til at bearbejde data i Excel 
  • du har kendskab til Microsoft Power Platform og kan som minimum arbejde med Power BI
  • du har en forkærlighed for data og detaljer
  • du har gode skriftlige kompetencer og sans for hurtigt at sætte dig ind i opgaver og processer
  • du sætter en ære i at overholde dine deadlines

Vi forestiller os, at:

  • du er ihærdig og trives i forandringsprocesser
  • du kan arbejde selvstændigt og se muligheder frem for begrænsninger
  • du kan formidle dit arbejde i klar tale og skrift
  • du er under uddannelse og kan arbejde med statistik og dataanalyse

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med rig mulighed for at tage ansvar og prøve kræfter med opgaver på højt prioriterede projekter i Københavns Kommune.

Du får samtidig gode muligheder for at samarbejde med dygtige kolleger på højt fagligt niveau og udvikle dig personligt og fagligt.

Om kontoret
Center for Kundeservice i Københavns Ejendomme og Indkøb består af 40 engagerede og selvstændige medarbejdere, som arbejder med drift og vedligehold af kommunens bygningsmasse. Centeret er ansvarligt for at levere en service på tværs af Københavns Ejendomme og Indkøb. Vi er et center med mange udviklingsprojekter i støbeskeen, så der er rig mulighed for at tage ansvar og prøve kræfter med opgaver i relation til både den daglige drift og udviklingsprojekter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Som student i Center for Kundeservice vil du referere til enhedschefen,men du vil koordinere dine daglige opgaver med den relevante projektleder.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er til besættelse snarest muligt. Arbejdspladsen er Borups Alle i København NV.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte projektleder Line Villadsen, hvis du har spørgsmål, på 2330 0492.

Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 3. juli 2020
Vi forventer at afholde samtaler i uge 28.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.