Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To sygeplejersker til sommervikariater på sengeafsnit

Kunne du tænke dig at kombinere et spændende sygeplejejob med masser af fantastisk natur, dejlige strande og gode kultur- og madoplevelser? Så er Bornholm lige noget for dig!

Vi mangler sommerferievikarer, og vi kan stille bolig til rådighed i en given periode.

Vi søger sygeplejersker på fuld tid i skiftende vagter i kortere vikariater pr. 1. juni 2021 eller snarest muligt derefter.

Om os
Medicinsk Sengeafsnit 2 rummer aktuelt 34 senge og dækker de fleste medicinske specialer. Afsnittet er opdelt i fire teams med hver deres speciale, hvor der er tilknyttet en sygeplejerske med specialfunktion, der har fokus på den faglige kvalitet og videndeling.

Afsnittet er opdelt som følgende:

  • Kardiologi/multisygdom med 10 senge med central overvågning
  • Lungesygdom/multisygdom med 9 senge
  • Onkologi/multisygdom med 10 senge
Afsnit for lindrende behandling med fem senge (hospice og palliation), der samarbejder med Diakonissestiftelsens hospice.

Afsnittet modtager patienter døgnet rundt, ligesom elektive patienter indlægges til udredning.

Vi er aktuelt ca. 50 ansatte (sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter), der søger vikarer. Vi tilbyder en spændende, udfordrende og meget afvekslende dagligdag med et engageret personaleteam samt en synlig ledelse.

Vores patientkompleksitet kræver et højt fagligt niveau, tæt tværfagligt samarbejde og koordinering.

Om dig
Vi ønsker en vikarkollega, som:

  • formår at bevare overblik og evner at prioritere sygeplejehandlinger i en omskiftelig kontekst, hvor patientens behov og ønsker hurtigt ændrer sig
  • kan bidrage positivt til arbejdsmiljøet med høj, professionel arbejdsmoral, og som kan se værdien i tæt samarbejde mellem forskellige faggrupper
  • er mødestabil
Yderligere spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lærke Borup Carstensen på tlf. 38 67 11 14 eller mail laerke.louise.borup.carstensen@regionh.dk eller assisterende afdelingssygeplejerske Stine Stilling Jacobsen tlf. 38 67 10 51 eller mail stine.stilling.jacobsen@regionh.dk.

Vi tager gerne en uforpligtende samtale, hvis du har overvejelser om ansættelse nu eller senere. Lad os give dig et indblik i mulighederne på Bornholms Hospital.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er søndag den 23. maj 2021.

Vi afvikler samtaler i uge 21.


Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.