Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To udbuds-/indkøbskonsulenter

Odsherred Kommunes Center for Økonomi og Ejendomme søger to medarbejder til området for udbud og indkøb.
Den ene udbuds-/indkøbskonsulent vi søger, har en tung faglig ballast og gerne med en kommunal baggrund, du har arbejdet med udbud og offentligt indkøb i mange år. Du behøver nødvendigvis ikke at være jurist, men erfaring og lysten til sparre med dine kollager er vigtig.

Den anden udbuds-/indkøbskonsulent vi søger, må gerne være en nyuddannet kandidat, men du skal have en stor interesse for offentligt indkøb, udbud, E-handel, support af brugere og analyse. I stillingen vil der være et stort fokus på drift og udvikling af Kommunens E-handel, hjælpe og supportere vores bruger, samt følge op på indkøbsaftaler. Hvis du ikke har erfaring med udbud, vil du blive oplært i dette og på sigt ville du skulle varetage egne udbudsopgaver.

For begge stillinger vil arbejdet indeholde en række opgaver inden for følgende områder:

  • Gennemførelse af udbudsforretninger og indkøbsaftaler fortrinsvist indenfor vare- og tjenesteydelser
  • Projektledelse af udbudsprocesser
  • Udarbejdelse af kravspecifikationer i samarbejde med nedsatte brugergrupper
  • Ansvarlig for implementering og fremtidig drift-opfølgning af de indgåede aftaler
  • Foretage indkøbs- og markedsanalyser af områder, der skal udbydes eller konkurrenceudsættes
  • Opfølgning på brug af aftaler i forhold til controlling og compliance
  • Tilrettelæggelse og udvikling af effektive indkøbsprocesser
  • Informere organisationen bredt om indkøb, aftaler og vilkår

Hvem er du?
Som person er du tillidsskabende, god til at samarbejde og kan mestre at arbejde med udbudslovgivning i en pragmatisk og konstruktiv sammenhæng. Du er udadvendt, kommunikerende og netværksskabende.
Du er temaorienteret med højt ambitionsniveau, bevarer overblikket og er proaktiv, også i pressede og komplekse situationer. Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt, så derfor er du udadvendt, god til at kommunikere i skrift og tale, samt i stand til at gøre din indflydelse gældende over for flere faggrupper og ledelsesniveauer.

  • er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt
  • er en god forhandler
  • har et bredt kendskab til retlige forhold og gerne med fokus på offentlige regler, love og principper
  • har god økonomisk sans
  • er udadvendt og samt energisk og resultatorienteret,
  • har flair for at tænke i helheder og på tværs af faglige arbejdsområder,
  • har forståelse og interesse for at arbejde i en politisk styret organisation,
  • har kørekort kategori B.

Hvem er vi?

Center for Økonomi og Ejendomme består af 37 medarbejdere fordelt på to afdelinger. Udbud og Indkøbs teamet hører til under Ejendomme, og kommer til at består af i alt tre personer og referere til Afdelingslederen for Ejendomme. I Ejendomme vil du møde en stor tværfaglighed og udover dine nærmeste to kolleger i Udbud og Indkøbsteamet, vil du får kolleger inden for bygherrerådgivning på de decentrale enheders bygge- og anlægsprojekter, vedligeholdelse af klimaskærmen på de kommunale bygninger, forsikring og risikostyring, teknisk service og rengøring samt administration af kommunens bilpark m.m.

Center for Økonomi og Ejendomme kan tilbyde dig spændende udfordringer i et selvstændigt og afvekslende job med mange forskellige samarbejdspartnere og relationer. Du vil indgå i et team af medarbejdere, som hver især har snitflader og koordinering til dine opgaver. Vi er en mindre uformel organisation med stor faglig bredde, indsigt og erfaring og anvender dette med en praktisk tilgang til opgaverne.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Stillingerne er på 37 timer om ugen. Det er en del af Odsherred Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldigheden og vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religion, etnisk oprindelse etc. at søge stillingen.

I Odsherred Kommune er der indført 4 dages arbejdsuge, og der er lukket i administrationen om fredagen, det betyder at du skal arbejde 35 timer og ugen, hvor du arbejder fleksibelt med udgangspunkt i 8,75 timer pr. dag. Det betyder, at du vil have god mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden i forhold til arbejdsopgaverne, dine kolleger og dit privatliv.

Ud over ovenstående så har du 2 kompetencetimer om ugen som kan bruges mere bredt, f.eks. e-learning, teams møder eller andet fagligt.

Ansættelsesforløb

Ansøgningsfrist er mandag den 23. november 2020 kl. 12:00

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt onsdag den 25. og torsdag den 26. november 2020, ved anden samtale vil der være en mindre case, med afsæt i offentlige indkøb og udbud

Tiltrædelse 1. januar 2021

Spørgsmål

Har du spørgsmål til en af de to stillinger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Ejendomme Niels Minor Borre på mail nimbo@odsherred.dk eller på mobil 20751188


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.