Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To videnskabelige assistenter til uddannelserne i Kommunikation og IT

To videnskabelige assistenter til uddannelserne i Kommunikation og IT

Institut for Medier, Erkendelse og Formidling (MEF) opslår to deltidsstillinger som videnskabelig assistent i Kommunikation og IT per 1. august 2018 eller snarest muligt herefter. Ansættelserne er på deltid for en 1-årig periode. Stillingerne er på hhv. 22 timer og 25 timer.

Stillingsindhold
Stillingerne omfatter varetagelse af kursusforløb, vejledning af BA-projekter samt eksamination of censur på uddannelserne i Kommunikation og IT. For ansøgere, der har en ph.d.-grad og en aktiv forskningsprofil, kan der være mulighed for at aftale, at op til 20 % af arbejdstiden afsættes til faglig udvikling.

Kvalifikationskrav
Stillingerne ønskes besat med ansøgere, der har dokumenteret forsknings- og undervisningserfaring inden for Kommunikation og it eller Medievidenskab. Ansøgere har en ph.d.- eller kandidatgrad i Kommunikation og it, Medievidenskab eller beslægtede fagområder. Ansøgere skal kunne dokumentere kvalifikationer ift. både kvalitative og kvantitative metoder. Viden om digitale medier som genstandsfelt for empiriske undersøgelser, herunder databaser, datahåndtering og digitale metoder, er en fordel.

Konkret forventes ansøgere at kunne varetage følgende kurser på BA- og KA-uddannelsen i Kommunikation og it:

  • Audiovisuel kommunikation (BA)
  • Grundlæggende kommunikationsteori (BA)
  • Fagets videnskabsteori (BA)
  • Kommunikation og samarbejde i organisationer (KA)
  • Empiriske undersøgelsesmetoder (BA)
  • 1. Årsprojekt (BA)
  • Designprojekt (BA)
  • Kommunikation i kontekst (BA)
Læs mere om kvalifikationskravene til videnskabelige assistenter i Notat omstillingsstruktur 2013 for videnskabeligt personale for universiteter.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Uddannelseskoordinatoren for Kommunikation og IT, Stine Lomborg: slomborg@hum.ku.dk, tlf. 35328105.

Ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket ”Søg online” nederst på siden i Adobe PDF eller Word format. Der må ikke anvendes ZIP-filer. '

Klik på knappen ”Søg stillingen”.

Ansøgningen, som kan skrive på dansk eller engelsk skal indeholde følgende bilag:
  • Ansøgningsbrev (max. 1 side)
  • CV
  • Dokumentation for uddannelse (eksamensbevis)
Kun materiale på dansk, norsk, svensk og engelsk vil kunne forventes bedømt.

Ved sagens afslutning vil alt materiale blive destrueret.

Ansættelsesprocedure
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger dekanen, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse. Herefter nedsættes et fagkyndigt bedømmelsesudvalg med henblik på at bedømme de udvalgte ansøgere i forhold til den konkrete stilling. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 242 af 13. marts 2012 om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter

Ansøgere informeres løbende om processen pr. mail.

Yderligere oplysninger om proceduren kan fås hos personalesagsbehandler Pernille Kirk: hum-jur-teo@hrsc.ku.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er tidsbegrænset og sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og vedkommendes faglige organisation. Herudover anvises der et samlet pensionsbidrag på 17,1 % af løn og pensionsgivende tillæg. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg på baggrund af kvalifikationer.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist: 1. maj 2018 kl. 23.59.

Ansøgninger eller supplerende materiale modtaget efter denne dato vil ikke blive taget i betragtning.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her